Fornem krimi med internationalt potentiale

Hovedpersonen i Steen Harvigs Manden der vendte tilbage er litteraturforskeren med speciale i gamle islandske sagaer John Grey. Han har i otte år været ansat på universitetet i Reykjavik, da han og hustruen Helene får den chokerende meddelelse om, at deres søn Anders er blevet dræbt som soldat i Syrak (der vist er et fiktivt land sammensat af Syrien og Irak). Efter sønnens begravelse, tager Helene og datteren Anne hjem til Anders lejlighed, mens John tager ud i en skov nord for Birkerød, hvor han besøger sin gamle ven Hentje, der har været soldat i Afghanistan, men nu lever som eneboer i et telt sammen med sin kat. Helene, der er journalist, tager til det land, hvor sønnen blev dræbt for at få helt klarhed over, hvad der virkelig skete. Et sælsomt rygte vil nemlig vide, at han blev skudt af én af sine egne. Imens sørger John i Island over sønnens død, mens han skriver essays. Specielt har han koncentreret sig om Njals saga, og hvordan Njal og hans familie indebrændte ved Bergthorsvol. Under sit besøg i Syrak bliver Hanne kidnappet af Islamisk Stat, hvilket medfører en enorm pressedækning i Danmark. På vej tilbage til Island møder John islandske Ugla, der har en boghandel. De kommer til at tale om ung pige Sigra, der var én af John Grays studerende, men som kort tid forinden begik selvmord, hvilket var højst overraskende, da hun var gravid. I Syrak bliver Helene konfronteret med nogle fotografier, som er taget i Danmark, og hun begynder at spekulere over, hvorfor hun overhovedet er blevet kidnappet. Og hvorfor er Hentje, der besøger John i Island så interesseret i, hvad der var årsagen til Anders´ død i Syrak. Mens man sideløbende er i Syrak og i Island, intensiveres spændingen, og da Helene bliver løsladt og vender tilbage til København, har hun fået en form for mundkurv på, så hun ikke kan fortælle om sit fangenskab.

I en højspændt finale, hvor man også får indblik i en brand i et sommerhus ved Klintholm Strand på Møn en del år tidligere, hvor en hel familie indebrændte, bliver mange hemmeligheder opklaret, og på elegant vis får Steen Harvig spundet en ende på sin dybt fascinerende krimi, der er det absolut bedste, han endnu har begået. Velskrevet med et fint plot.

Steen Harvig: Manden der vendte tilbage. 234 sider. Trykværket

*****

Troværdig thriller fra den nye kolde krig

Keld Broksøs nye spændingsroman Koldfronter begynder i den tyske afdeling på Vestre Kirkegård, hvor næsten 10.000 krigsflygtninge fra Anden Verdenskrig ligger begravet. Jack Wolff, en lidt sølle eksistens, som er uddannet historiker, men som er uden arbejde, bor i en stuelejlighed på hjørnet af P. Knudsens gade og Sjælør Boulevard i Københavns sydvestkvarter, og han er vokset op hos plejeforældre i en hjemmetysk familie i Sønderjylland. Under en natlig udflugt til kirkegården overrasker han to unge mænd, der taler et østeuropæisk sprog, mens de er i gang med at grave under en gravsten, hvor der står Josef Wolff, Obergefreiter  18/4 1899 – 1575 1945. De to mænd slår Jack ned, og Jacks overbo politimanden Stefan Kushova Andersen, der af nysgerrighed har fulgt efter Jack, bliver også overfaldet. Det viser sig, at Josef Wolff er Jacks far, men hvad var det, overfaldsmændene ledte efter, er muligvis det brev, som Josef Wolff skrev i København til sine efterkommere kort inden sin død, og som Jack opbevarer i sin lejlighed. Næsten samtidig støder en gravemaskine i Berlin på en bombe fra krigens tid, som eksploderer og dræber en arbejder. og i forbindelse med den ulykke dukker der et andet brev op – skrevet i februar 1945, som lå i et sølvetui. Det bliver videregivet til en forsker, som henvender sig til den pensionerede Andreas Wolff, der også er søn af Josef Wolff. Det viser sig, at Josef Wolff var ester, som gik i tysk tjeneste, efter at Sovjet havde invaderet Estland i 1941. Måske var grunden, at hans hustru Martha var tysker, men hende og sønnen Andreas blev han adskilt fra i krigens sidste kaotiske tid, og under flugten til Danmark forelskede han sig i en tysk sygeplejerske, Hannelore, som han blev gift med, og hun blev mor til Jack. I sit sidste brev fortæller Josef Wolff, at han har haft bankkonti og store landområder, som burde være værdifulde, hvis de kom i hans efterkommeres hænder. Det er naturligvis disse værdier, som frister mange, specielt da de ligger i et centralt konfliktområde i Europa. Spændingen stiger i takt med, at Josef Wolffs efterkommere må kæmpe for at bevare de livsvigtige dokumenter, og i samarbejde med politimanden Stefan og hans selvovervurderende og uduelige chef veksler handlingen med at foregå i Berlin, Tallinn, Warszawa, Det vestlige Rusland, Sankt Petersborg for endelig at slutte i Københavns Sydhavn. Undervejs møder læseren foruden heltene en række virkelige forbrydere, som ikke skyer nogen midler, når det gælder om at få fat i dokumenter, som kan sikre dem magt og rigdom. Keld Broksø skriver godt, og der må have ligget masser af research bag for at få handlingen til at virke så troværdig, at man tror på historien. En del må lade livet undervejs, men gudskelov er der ikke beskrivelser af unødig vold. Når man er færdig med de over 500 sider, har forfatteren overbevist læserne om, at det vil være katastrofalt for Danmark, hvis man fuldt og helt forlader EUROPOL-samarbejdet.

Keld Broksø: Koldfronter. 544 sider. Egolibris

*****

Forrygende pageturner fra den islandske superliga

Hvis man vil vide, hvorfor islandske Yrså Sigurdóttirs nye krimi DNA hedder, hvad den gør, skal man læse den helt til ende, for så får man her forklaringen. Handlingen begynder med, at en yngre kvinde bliver brutalt myrdet i Reykjavik, og det eneste vidne til forbrydelsen er kvindens syvårige datter. Da en anden kvinde kort tid efter også bliver myrdet på lignende brutale vis, frygter politiet, at det er en seriemorder, som er på spil. Kriminalassistent Huldas Traustason får til opgave at lede efterforskningen, men politiet står på helt bar bund. Derfor henvender politiet sig til Børnenes Hus, hvor psykologen Freyja skal bistå efterforskerne i forbindelse med afhøringen af den syvårige Margrét, der lå under sengen, da hendes mor blev myrdet. Til sin store overraskelse opdager Freyja, at Huldas er den samme, som en mand hun kort tid inden havde et éngangsknald med – en mand, der fortalte hende, at han var håndværker, og som i øvrigt var forsvundet, da hun vågnede næste morgen.

Sideløbende stifter læserne bekendtskab med et lidt sølle trekløver af radioamatører, der modtager nogle mystiske meldinger, som på én eller anden måde har noget med begge ofre at gøre.

Huldas og hans kollega Ríkhardur finder på begge gerningssteder nogle kodede beskeder, som udelukkende består af tal, men ikke engang Interpol kan knække koden.

Den ene af de tre radioamatører, Karl, genkender nogle af cifrene i sit eget CPR-nummer, hvilket får ham til muligvis at finde det mønster, der er i koden i radioens mystiske meldinger, og samtidig er han i gang med at undersøge nogle adoptionspapirer, der viser, at både han og hans bror Arnar blev adopteret.

Da politiet frygter, at motivet til mordene kan være hævn, beslutter de, at lille Margrét, der overværede drabet på hendes mor, skal gemmes af vejen, da hun kan være morderens næste offer. Efterfølgende bliver hun installeret i Freyjas midlertidige lejlighed, som hun passer for sin bror.

Hele opklaringsarbejdet er meget omstændeligt, inden det ser ud, som der er en løsning, men så enkelt er det muligvis ikke, og der venter læseren en forrygende afslutning på dramaet.

Yrsa Sigurdóttir har med DNA efter min mening skrevet årets bedste krimi med et virkelig udspekuleret plot, og det er meget fortjent, at hun til april modtager årets Palle Rosenkrantz-pris på Krimimessen i Horsens.

Yrsa Sigurdóttir: DNA. Oversat af Nanna Kalkar. 480 sider. Lindhardt og Ringhof

******

Science reality

Genkald er tredje og sidste bind i Claus M. Lohmans trilogi, der begyndte med Genstart og fortsatte med Genspejl. Handlingen foregår blandt kvækerne i den lille by Chalfont i Pennsylvania, USA, hvor den tidligere retsgenetiker Sarah Bermann og hendes kæreste, den tidligere amish David Stoltzfus har slået sig ned. De har året forinden fået tvillingerne Charles og Simon, men desværre døde Simon under fødslen. Begge er nu tilknyttet den frisindede religion Mennonitterne, der er udsprunget af amish-bevægelsen. De går stadig rundt i evig angst for den såkaldte ONE-gruppe, der er tilknyttet FBI. I et forsøg på at redde menneskeheden fra Huntingsons Sygdom, der er en afart af den mutation, som ligger i familiens gener, indledtes en uhyggelig jagt på Mennonitterne, som kom til at koste mange menneskeliv. Og som til slut resulterede i, at ONE-gruppens leder Dennis Lineker blev idømt livsvarigt fængsel. Men fra det flugtsikre fængsel levede Lineker stadig med drømmen om at slippe ud, så han kunne hævne sig på Sarah. Genkald begynder med et mord på en nybagt far, som havde været med i en gruppe fertilitetsbehandlede, og man følger i løbet af romanen efterforskeren Suzie Munez’ arbejde med at finde ud af, hvad der virkelig skete. Hvordan begivenhederne tager fart, og hvordan Sarah og David drages ind i sagen, skal naturligvis ikke røbes her, men samtidig går Sarah på opdagelse for at opklare, om familiens mutation stammer fra de forfædre, der i sin tid kom til Amerika fra Europa. Sarah får analyseret noget gammelt DNA, og i den forbindelse støder hun på et sært dokument Genkald, som hun ikke umiddelbart kan låse op. Om dokumentet har noget med de mange dødsfald at gøre, skal heller ikke røbes her. Lohmans trilogi er nok mere science reality end deciderede krimier, men det er imponerende, hvor godt en dansk forfatter er inde i amish-folkets og kvækernes samfund. Som de tidligere bind er det hele meget omstændeligt fortalt, og man skal virkelig holde tungen lige i munden for ikke at falde fra undervejs, men hvis man som læser holder ved gennem alle de tre bind, er man virkelig godt underholdt. Mens de, der går efter en mere ukompliceret krimi, nok skal søge andre forfattere. For egentlig er jeg ret ligeglad med, hvem der begik det mord, som Genkald begyndte med. Lohmans romaner har helt andre kvaliteter.

Claus M. Lohman: Genkald. 466 sider. Forlaget Proportion

***

Ny gribende gyser fra Langstrup

Med Skadedyr og tulipaner har Steen Langstrup endnu en gang skrevet en blanding imellem domestic noir og direkte horror. Mange år efter nogle grufulde hændelser befinder Archibald, der nu er en voksen mand, sig i et hus på en lille ø, hvor han tænker tilbage på det, der for altid ændrede hans liv. Archibald er 13 år, da historien begynder, og det er kort tid efter, at hans mor er blevet dræbt af en lastbil i en højresvingsulykke. Sammen med sin kunstnerfar flytter Archibald ud i en stor villa på den lille ø, og mens faren maler sine malerier og drikker kraftigt, dekorerer den følsomme Archibald væggene med blomster. I lokalbefolkningens øjne er Archibald Københavnerhvalpen, der bliver kanøflet af bl.a. naboens sønner Hans og Peter, der til at begynde med lærer ham at skyde med luftbøsse, men som vil have ham med til at genere pigen Fie, som Archibald er lidt lun på. Af sin farbror Lasse har Archibald fået en hundehvalp, som han kalder Mette Tulipan. Mens Archibald er en stor dyreven, viser Hans og Peter sig overfor ham som dyreplagere, der fx skyder fugle bare for deres fornøjelses skyld. De to brødre har fuld opbakning hos deres far, den reaktionære Hans-Peter, der hader alt, hvad der har med København at gøre. Archibald har det sværere og sværere med at sige fra, når brødrene vil have ham med til deres skarnsstreger, og selvfølgelig må det ende helt galt. Det er en virkelig gyser, der samtidig viser, hvordan de, der er anderledes, bliver generet og undertrykt, og så er det endelig en historie om både kærlighed og selvtægt. Endnu en rystende fortælling fra den danske spændingsforfatter, der virkelig kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.

Steen Langstrup: Skadedyr og tulipaner. 235 sider. 2 Feet Entertainment

*****

Bergen som Skandinaviens krimicentrum

Kriminalforsker Edvard Matre, som er hovedperson i den norske forfatter Chris Tvedt og hans hustru Elisabeth Gulbrandsens krimier, i ved begyndelsen af Djævelens børn blevet degraderet til nu at varetage en lille afdeling, som beskæftiger sig med forsvundne asylbørn. Årsdagen til degraderingen er, at han i forfatterparrets forrige roman, Af jord er du kommet, blev meget personligt involveret i Victoria Ravn, der blev anklaget for et mord, dom politiet ikke kunne bevise, at hun havde begået. Siden da har Victoria og Edvard været kærester, men det forhold må han opgive, hvis han fortsat vil være en del af politiet. Han går i gang med at undersøge, hvad der blev af en syrisk dreng Reza og hans bror, der er sporløst forsvundne. Imens forsøger Victoria sammen med den netop pensionerede strømer, Preben Jordal, at finde identiteten på den mand, hun i sin tyd myrdede. Det fører hen til nogle uhyggelige begivenheder, og på et tidspunkt mødes Victoria og Edvard igen, da deres historier tangerer hinanden. Det bliver et forløb, hvor flere af de involverede kommer grueligt galt afsted, og spændingen holder til sidste punktum. Det er en historie om hævn, jalousi og pædofili, og igen er det lykkedes for Tvedt og Guldbrandsen at konstruere en både velskrevet og aktuel historie, der placerer dem på øverste hylde blandt skandinaviske krimiforfattere.

Der må være noget helt særligt ved Bergen, der både kan bryste sig af Gunnar Staalesen og nu også dette suveræne forfatterægtepar. Bedre kan det simpelthen ikke gøres.

Chris Tvedt og Elisabeth Guldbrandsen: Djævelens børn. Oversat af Lena Krogh Bertram. 298 sider. Klim

******

Utraditionel krimi fra Nordens måske bedste spændingsforfatter

I den islandske mesterforfatter Arnaldur Indridasons nyeste værk, Ukendte kyster, er det igen kriminalkommissær Erlandur Svenisson, som er hovedperson, men denne gang er han ikke på opgave med sine kolleger fra politiet. Han holder ferie og er taget til sin barndomsegn, hvor han for en tid befinder sig i en gammel ruin af et hus, som familien har ejet i mange år. Han har et par sager fra sit tidligere liv, som det aldrig er lykkedes for ham at opklare. I bjergene forsvandt en gruppe engelske soldater under krigen i en snestorm, og nogle få blev fundet i live, mens de fleste omkom. I det samme opmåde forsvandt den unge kvinde Mathildur samme nat, men hun blev aldrig fundet, og det samme skete med Erlandurs bror Bergur, som var med faren og Erlandur i bjergene, da de blev overrasket af en snastorm. Erlandur føler en særlig skyld, fordi det var ham, som insisterede på at broren skulle med på turen. Mens Erlandur vandrer rundt i bjergene for at finde eventuelle spor, møder han en rævejæger, der kender lidt til forhistorien, og langsomt går det op for ham, at der måske lå en forbrydelse bag Mathildurs forsvinden. Det viser sig nemlig, at der var et kærlighedsforhold i gang imellem Mathildur og hendes mands bedste ven og arbejdskammerat. Jo mere Erlandur opsøger gamle mennesker, der måske ved noget, jo tættere kommer han på en opklaring, og det hele kulminerer i en dramatisk finale, inden hele sandheden fra dengang og dens uhyggelige konsekvenser åbenbares for Erlandur, der i tillæg også finder ud af, hvad der blev af hans lillebror.

Selvom der ikke er tale om en almindelig politikrimi, synes jeg, at Indridason har skrevet sin hidtil bedste og mest gribende roman. Arnaldur Indridason har tidligere modtaget Nordens fornemste kriminalpris Glasnøglen tre gange. Ukendte kyster kan meget vel foranledige, at han modtager denne ære for fjerde gang.

Arnaldur Indridason: Ukendte kyster. 288 sider. Rosinante

******

Den fornemme toer

Danskeren Erhard Jørgensen forlod i sin tid kone og børn og slog sig ned på ferieøen Fuerteventura – en af de Kanariske Øer, hvor han tjente til sit nye liv som taxachauffør og klaverstemmer. Men har løste også af ren og skær nysgerrighed en slags privatdetektivopgave. Alt det handlede Thomas Rydahls debutroman Eremitten om – den roman, som indbragte ham Bogforums Debutantpris i 2014. I De savnede møder læseren igen Erhard Jørgensen, der nu lever et stille liv sammen i en lille bjerghytte sammen med sine to geder Laurel og Hardy. Der er blevet længere imellem opgaverne som klaverstemmer, og han har mistet sin licens til at køre taxa, så livet opretholdes ved hjælp af små opgaver med at finde stjålne knallerter og hunde, som er blevet væk. Han påtager sig en opgave med at finde en forsvunden flygtning, Abdi, fra Mali, der ikke har kunnet få opholdstilladelse, og som frygtes overført til en flygtningelejr på Lanzarote. Det er Abdis hustru Aissata, der har hyret ham til opgaven, som hurtigt viser sig at være meget kompliceret. Samtidig er et nordisk tv-hold kommet til ferieøen for at lave et nyt afsnit af realityserien De savnede. Sangerinden Lene, kaldet Le, er den populære vært i programmet, og det er netop hendes far, Erhard Jørgensen, som skal findes. Men egentlig ser Le hellere sin far død end levende, men tv-selskabet er sikre på, at det vil være det helt store scoop, hvis de finder deres værts far. Bogen veksler mellem kapitler, hvor det er Erhard, som er hovedperson og kapitler, hvor det er Le. De to eftersøgningsopgaver bliver yderst dramatiske og blodige, før der viser sig resultater. Den ene cliffhanger afløser den næste, og som læser er man holdt i et jerngreb indtil det allersidste punktum. Det gør ikke noget, at man har læst Eremitten, men det er absolut ikke nogen forudsætning for at få det fulde udbytte. Efter min mening er De savnede årets bedste danske spændingsroman. Action fra først til sidst – og så er det også en roman om kærlighed, savn, hævn og meget andet.

Thomas Rydahl: De savnede. 315 sider. Politikens forlag

*****

Dansk thriller med internationalt format

Broderskabet er andet bind i Ole Cliffords såkaldte Kætter-trilogi, hvor første bind Katharerne udkom sidste år. Romanen handler om et schweizisk broderskab af anonyme milliardærer, Fraternité Croix Blanche, hvis karismatiske leder, den 87-årige italiener Vittorio de Luca, engagerer hackeren Mikkel Halvorsen, der driver et detektivbureau sammen med sin kompagnon, den tidligere astrofysiker Viktor Thomsen, til en researchopgave for broderskabet. Mikkel lokkes til et møde med de Luca for et honorar på ikke mindre end 100.000 schweizerfranc blot for at deltage i det orienterende møde. Hvis opgaven løses tilfredsstillende, vil honoraret være lidt over en halv million schweizerfranc. Opgaven går ud på, at Mikkel skal finde den virkelige grund til, at den tempelridderorden, som broderskabet er en moderne gren af, blev udslettet i 1314 ved afbrændingen af den sidste stormester, Jacques de Moley, noget der skete med pave Clemens V’s billigelse. Årsagen, til at opgaven skal løses nu, er systemet muligvis er blevet infiltreret indefra. Samtidig skal Mikkel finde årsagen til, at den tids tempelridderkirker, fx dem på Bornholm, der dengang hed Burgundaholm, havde den form, de havde - den ottekantede. Derfor foretager Mikkel som noget af det første en tur til Bornholm, hvor han vises rundt af en lokalhistoriker. Imellem de nutidige kapitler, får man historien om tempelridderne og deres samarbejde med 1100-tallets klostre, og om hvordan de oprettede kirker i fx Occitanien, der geometrisk lå i et mønster som rundkirkerne på Bornholm. Som det var tilfældet i Frankrig, hvor det var cistercienserklostret Clairvaux, der stod bag bygningen af de nye kirker i Occitanien, ligger det eneste cistercienserkloster, der stadig fungerer efter hensigten, Myrendal på Bornholm. Måske er det et tilfælde, men ved at studere kalkmalerierne i fx Olsker af den udvaskede stjernehvælving, er det nærliggende for Mikkel at tro, at i stedet for at rundkirkerne var opført som forsvarsværker, var de måske bygget som en slags dække over de observatorier, som skulle være med til at bevise, at Jorden ikke var Verdens centrum, men derimod solen, noget som i Middelalderen kunne opfattes som kætteri, hvilket igen kunne medføre, at tempelridderne ville blive brændt på bålet. Det samme ville være tilfældet i kirkerne i det gamle katharland,  Occitanien, hvor de, der havde tegnet stjernehimlen i lofterne også ville være endt på bålet. Mens Ole Cliffords roman skiftevis foregår i Middelalderen og i nutiden, bliver Mikkel og Viktors efterforskning kompliceret af både mord, indviklede koder og finanssvindel. Det hele fører hen til et hemmeligt bjergkompleks i Lichtenstein, og måske uddøde den gamle tempelridderorden slet ikke sammen med de 5.000 fremtrædende tempelriddere, der på kong Phillipes ordre blev arresteret fredag den 13. oktober 1307. Derfra muligvis begrebet fredag den trettende. Hvordan Mikkel Halvorsen løser den sidste del af opgaven skal ikke røbes her, men ét er sikkert, den hellige gral og andre rigdomme bliver ikke fundet på Bornholm. Men der er spænding til sidste side. Kættertrilogien vil blive afsluttet til næste år med romanen Galileo.

Ole Clifford: Broderskabet. 639 sider. Alhambra

*****

Grotesk spændingsroman

Hovedpersonen i Daniel Henriksens In absentia, en midaldrende bogholder, er syg og har kun få måneder tilbage. Det ved hans kone Stine ikke, selv om han netop har færdiggjort sin egen kiste, som står gemt under en presenning i hans garage. Han elsker Stine højt og efter en god middag, hed sex osv. forlader han huset for at tage på det kursus i teambuilding, han har bildt Stine ind, at han skal på. I stedet kører han ud for at rydde op i sit liv. Han har forskellige mennesker, han vil hævne sig på, inden han skal herfra. Bl.a. en bankmand, som ikke ville give Stine og ham et boliglån, derefter den kvindelige chef, som fyrede Stine fra den institution, hun arbejdede på og endelig den forsikringsmand, som ikke ville erstatte en totalskadet bil. De tre bliver alle myrdet på forskellig vis, og efterfølgende stjæler bogholderen deres penge, der skal bruges til, at Stine kan leve videre uden økonomiske problemer, når han er død. Efter hvert drab skiller bogholderen sig af med sit tøj og anskaffer nyt, og hen bor på forskellige moteller, hvor han holder kontakten til Stine via telefon og sms. Han har dog nogle uhyggelige oplevelser, når han føler, at han opsøges af de personer, han har myrdet. Det vil åbenbart først holde op, når de er begravet. På et tidspunkt mistænker Stine ham for at have en affære, og hun opsøger sin veninde Lene. Mens bogholderen er ude på sit hævntogt, kommer han på kant med en international forbryderorganisation, der vil have fat i hans penge. De holder til på en gård, hvor bogholderen bliver holdt fanget, indtil det lykkes ham at forårsage en kæmpe eksplosion, hvor hele gården bliver raseret, men hvor han selv overlever og ender på hospitalet, og her kommer politiet og afhører ham. Nu mangler han bare at grave de mange penge, han nåede at skjule, op, så Stine kan få dem.

Det er en meget voldelig, men også en umoralsk, morsom og utraditionel spændingsbog.

Daniel Henriksen: In absentia. 184 sider. Valeta

****

Aktuel politikrimi med ramasjang

Den gennemgående hovedperson i Erik Hauervigs politikrimier, Bjørn Agger, er i den nye bog Uden hæmninger kommet over i en nyoprettet afdeling Task Force One, der skal tage sig af organiseret kriminalitet.

Med det samme får gruppen travlt med at opklare forskellige sager, der ligner meget af den kriminalitet, som sker i dagens Danmark, et overfald på en prostitueret i Sydhavnen, et par kup mod pengeinstitutioner med stort udbytte, hvor pengene skal bruges til at finansiere en kæde af caféer, der skal hedde Café Spar, Café Ruder, Café Klør og Café Hjerter. De skal placeres i Københavns brokvarterer, og her skal foruden mad og drikke sælges hash og kokain. På samme tid er en indvandrergruppe i gang med at afpresse caféer og rastauranter, som skal tvinges til at betale beskyttelsespenge, hvis de vil undgå omfattende hærværk, og endelig har en italiensk mafiafamilie, Ndrangheta, udvidet deres aktiviteter til Danmark, da de er eftersøgt i hjemlandet efter drabet på en politiker. Alt dette sker, samtidig med et stort anlagt EU-topmøde i København, hvor der er brug for prostituerede, der skal kompromittere de deltagende politikere, så de er nemmere at afpresse. Endelig møder man skibsrederen Henrik Bork, hvis coaster Klara Bork bliver kapret af somaliske pirater. Skibsreder Bork er en playboy, der mest opholder sig på sin private havkrydser med unge smukke damer, mens han tjener store penge på at fragte våben til forskellige krigsherrer og desuden bliver fyrsteligt betalt for at dumpe tønder med kemisk affald i Det Indiske Ocean. Så der er opgaver nok for Task Force One, der desuden finder ud af, at kokainen til Nordeuropa smugles ind i Danmark på krydstogtskibe, hvor den afhentes sammen med skibenes affald.

Med Uden hæmninger har Erik Hauervig skrevet en rigtig pageturner, og forfatterens styrke er, at han som tidligere kriminalassistent kender miljøet til bunds, både i de kriminelle miljøer og internt hos politiet. Han er god til at dreje et plot, som virker realistisk. Det er en politiroman med koncentreret spænding på alle de over 300 sider.

Erik Hauervig: Uden hæmninger. Skriveforlaget

****

Pageturner inspireret af fortællingen om Kain og Abel

Jakob Melander, der tidligere har skrevet en serie krimier med politimanden Lars Winkler i hovedrollen. Nu har han imidlertid ikke blot skiftet hovedpersoner, men også forlag. Hans nye krimi Elektra er udkommet på Bibelselskabets Forlag, og hvorfor udgiver dette forlag overhovedet en kriminalroman? Det gør de muligvis fordi, historien er inspireret af fortællingen om Kain og Abel. Det hele begynder, da lederen af Det Radikale Venstre, Anders Barfoed, bliver fundet myrdet af et øksehug, der har kløvet hans hoved. Han bliver fundet i sine forældres villa i Hellerup i sin bror, Thomas’ favn, og ved siden af ligger mordvåbenet. Derfor bliver Thomas, der var næstformand hos De Radikale, anklaget for at have slået sin bror ihjel. De to brødres søster Katharina har været kæreste med politimanden Andreas Bjørn, der igen er søn af den pensionerede politimester i København Regitze, der samme dag afholder afskedsreception. Nogenlunde samtidigt bliver en lastvogn, der transporterer kunstværker røvet, og både chaufføren og hans medhjælper bliver myrdet, mens en kasse med et værdifuldt maleri forsvinder. Nogen måneder tidligere fandt et lignende røveri sted, og ved den lejlighed blev Andreas’ bror Martin skudt. Andreas har siden gjort alt for at finde sin brors morder, så meget – at han ender med at blive forflyttet, hvorefter han forlader politiet. Antikvitetshandleren Johannes Barfoed, der driver antikvitetshandel, henvender sig til Andreas, som er uden arbejde, for at få ham til at rense Thomas for mistanken om, at han har myrdet sin bror. Romanen bliver skiftevis fortalt af Andreas og Katharina, og der er også en række tilbageblik, hvor det er Johannes Barfoed, der fortæller om et ophold i Athen og på Santorini som ung arkæolog, som fandt sted i 1973, mens juntaen kæmpede mod fredelige demonstranter. Dengang blev den unge Johannes dybt forelsket i den smukke Elektra, som levede sammen med sin kæreste Yannis. Hvordan denne gamle historie har noget med nutidens forbrydelser at gøre, skal ikke afsløres her, for det er hele romanens plot. Andreas forsøger at få et samarbejde i gang med politiet, da han har en mistanke om, at en kollega var skyld i, at hans bror Martin blev myrdet. Imellem kapitlerne hvor Andreas, Katharina og Johannes er fortællerne, følger man også den græske lejemorder Stefanos, der er i Danmark for at udføre en farlig opgave. Læserne må gennem mange dramatiske optrin inden den uhyggeligt spændende afslutning. Jakob Melander har med Elektra skrevet sin absolut bedste krimi hidtil, hvor ingredienserne foruden hævn er politik og sex, men også kærlighed og had.

Jakob Melander: Elektra. 543 sider. Bibelselskabets Forlag

*****

Hidtil bedste krimi om Anita Hvid og Thor Belling

I begyndelsen til Lars Kjædegaards niende bind i serien om Anita Hvid og Thor Belling, Det der er værre, bliver Thor kaldt ud til en døende kvinde, som tilstår et drab, som en anden i sin tid  blev idømt 10 års fængsel for. Når det er Thor, der bliver tilkaldt, er det fordi, det var ham der havde sagen, der endte med at manden, Flemming Madsen, tilstod mordet. Madsen, som i mellemtiden har ændret navn til Maxen, efter at han har været hos en numerolog, står foran sin løsladelse, og han bliver naturligvis sat på fri fod, da den rigtige morder har tilstået. Gåden for Thor er imidlertid, hvorfor manden valgte at gå frivilligt i fængsel for noget, han ikke havde gjort. Anita og Thors chef, Richard Brøssner, mener ikke, at hans to opdagere skal bruge alt for meget tid på at finde grunden til Maxens tilståelse, da der er mange andre presserende opgaver, men da Maxen bliver fundet myrdet, og da politiet har en fornemmelse af, at han gik i fængsel, fordi han var bange for ét eller andet, ligger der nu en sag for Hvid og Belling. Jo mere de to efterforskere graver i mandens fortid, jo flere triste forhold dukker der op. Anita kommer i yderste livsfare, da hun på et tidspunkt, hvor Thor ligger syg, begiver sig ubevæbnet ind i løvens hule. Hvad det udvikler sig til, skal ikke røbes her, men Kjædegaard har efter min mening skrevet det hidtil bedste bind i sin serie. Foruden at være velskrivende er  Lars Kjædegaard også til tider ganske vittig. Så læs Det der er værre og bliv godt underholdt.

Lars Kjædegaard: Det der er værre. 302 sider. Rosinante

*****  

Arne Dahl overgår sig selv i nyt mesterværk

Det er altid med store forventninger, man begynder på en ny krimi skrevet af lyrikeren Jan Arnald under pesudonymet Arne Dahl, og man bliver sjældent skuffet. I sin nye kriminalroman Skyggezone introducerer Dahl kriminalmanden Sam Berger, der sammen med sine kolleger leder efter den 15-årige Ellen Savinger, der har været forsvundet i tre uger. Men hun er ikke den eneste unge kvinde, som er forsvundet, og Berger frygter, at der er en seriemorder på spil. Det mener både hans chef og kolleger imidlertid ikke, da der fx ikke er noget lig. Under opklaringsarbejdet dukker der fotografier frem fra de steder, hvor de unge er forsvundet, og på alle fotografierne optræder en smuk kvinde, der åbenbart er kommet forbi på cykel. Da Sam finder frem til den mystiske Nathalie Fredén fra billederne, viser det sig under afhøringen af hende, at hun har en dyb indsigt i sagen, og at Sam og Nathalies veje har krydset hinanden på et tidligere tidspunkt i deres liv. I forsøget på at finde ud af, hvad der er blevet af de forsvundne kvinder kommer der et samarbejde i gang mellem kriminalpolitiet og efterretningstjenesten Säpo, og det viser sig, at sagen har rødder til svenskere, der har gjort tjeneste i Mellemøsten. Både Sam Berger og hans samarbejdspartnere fra Säpo går meget utraditionelt til værks til deres overordnedes store misfornøjelse, og det er ikke få halsbrækkende operationer, de begiver sig ud i. Hver gang man som læser tror, at man er ved at have fod på, hvad der foregår, overraskes man, fordi det hænger sammen på en helt anden måde. Hvordan dyre designerure og labyrinter indgår i handlingen skal ikke røbes her, men Arne Dahl har formået at konstruere et plot, der gør Skyggezone til én af alle tiders absolut bedste svenske krimier.

Arne Dahl: Skyggezone. Oversat af Anders Johansen. 367 sider. Modtryk

******

Orgastronomi

Morten Remars Amok er en prægtig hybrid imellem en krimi og en nøgleroman fyldt med fed satire.

Forfatteren begynder med at forklare betydningen af ordet Amok, som er et malajisk ord, som beskriver en person, der gribes af et blindt raseri, bliver voldsomt ophidset og ude af sig selv.

Men foruden at det er romanens titel, er det også navnet på den gourmetrestaurant, som hovedpersonen, mesterkokken Adam Brandt, har etableret i et nedlagt smedeværksted på Refshaleøen i København.

Her afventer han den nye udgave af Michelin-guiden, der højst sandsynligt vil give hans restaurant den tredje Michelin-stjerne, mens hans konkurrenter, Nimtz og Copernicum sikkert vil miste en af deres stjerner. Imidlertid er Adam en alt andet end sympatisk mand. Han er kolerisk, han betjener sig af underbetalt personale uden opholdstilladelse, og da han føler sig chikaneret af konkurrenterne, opsøger han Baby Brian, der muligvis sammen med sine rocker-venner kan gøre livet surt for hans ærkefjende Jakob Nimtz, men det vil kræve en modydelse!

Nikolaj Jensen blev bedste ven med Adam på Hotel- og Restaurantskolen i Kødbyen, hvor de havde fælles interesser, damer, bajere, fodbold og gastronomi, hvilket Adam kaldte for orgastronomi, ”fordi det lød frækt, og som Adam sagde: ”Kan du trylle en lille smule med lidt pasta og råt kød, så er den sgu allerede halvt inde”.

I prologen fik læseren at vide, hvordan Adam kynisk brugte sin bedste kammerat Nikolaj Jensen i et forsøg på at smugle narkotika fra Thailand med det resultat, at Nikolaj endte i et thailandsk fængsel, hvor han senere døde af kræft. Men Nikolaj nåede at få at vide, hvem der var skyld i hans fængsling, og han nåede også inden sin død at trække i tråde, der resulterede i en raffineret hævn. Hvordan skal selvfølgelig ikke røbes her, men det er lykkedes for Morten Remar at strikke et fint plot sammen, hvor man på vittig måde både får udleveret formiddagspressen, og hvor der gøres tykt grin med rockerne og i særdeleshed med den dværgagtige Brian og hans mor, der trives i et småborgerligt kolonihavemiljø.

I en komisk scene bliver Adam interviewet af en lækker kvindelig journalist, som han efterfølgende har samleje med, hvilket hun optager på bånd og lægger ud i en lukket Facebook-gruppe, der hedder Fiskekvoter666, hvor Facebookbrugere kan blære sig over, at have bollet med ”en kendt”. Det får naturligvis kedelige konsekvenser for Adam, da hans kæreste, Charlotte får tilsendt et link til Fiskekvoter666.

Man er godt underholdt gennem hele historien. Fx kan man allerede læse i kolofonen, at ingen dyr er kommet til skade eller har lidt anden overlast under romanens tilblivelse, og det er godt at vide, for hovedpersonen Adam har en speciel forkærlighed for at spise kattekød tilberedt på hans særlige facon, hvad han naturligvis skjuler for kæresten Charlotte, der er medlem af Dyrenes Beskyttelse. Der står også i kolofonen, at ”enhver lighed med nulevende eller afdøde personer eller faktiske begivenheder er utilsigtet og tilfældig,” men det skal der jo stå, hvis en forfatter vil sikre sig imod eventuelle injuriesager, så det er meget klogt af Remar at pointere det, men ganske morsomt er det sgu! Så læs Amok og bliv godt underholdt. 

Morten Remar: Amok. 207 sider. Egolibris

 

****

Jensen overgår sig selv

Den danske krigsveteran Niels Oxen, der som hovedperson i Jens Henrik Jensens De hængte hunde og De mørke mænd fortsætter sin kamp mod det hemmelige magtnetværk Danehof i afslutningen på trilogien, De frosne flammer. Det foregående bind sluttede meget dramatisk med en ulykke, hvor alle var overbevist om, at Niels Oxen var omkommet. Imidlertid lykkedes det Oxen trods svære kvæstelser at redde sig i land på en ø i den svenske skærgård. Det er derfor vigtigt for Oxen at skjule, at han er i live, for dels vil folkene bag Danehof gøre alt for at uskadeliggøre ham, dels eftersøger politiet ham for et mord, som han ikke har begået. Med en ny identitet som rumæneren Adrian Dragos havde Oxen i De mørke mænd slået sig ned i Sønderjylland, og det var her han var blevet anklaget for mordet på en ejer af et dambrug. Med endnu en ny identitet kontakter Oxen sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, der efter sin afskedigelse fra PET arbejder som kassedame i Netto og som opvasker på et københavnsk hotel. Danehof, der er en videreudvikling af et magtcentrum, med rødder i 1200-1400tallet, og som står bag den højreorienterede tænketank Consilium, er delt op i flere geografiske regioner, der hver især er knyttet til slotte rundt i Danmark, fx Nørlund Slot i Nordjylland og Gram Slot i Sønderjylland. Måske skal Danehof Øst i fremtiden sættes i forbindelse med et skånsk gods, Torup Slot, 15 km øst for Malmø, som i flere hundrede år har været i en svensk adelsslægts besiddelse, en slægt, hvis overhoved er et ikon i dansk erhvervsliv. Efter en række spektakulære dødsfald forsøger Niels Oxen og Margrethe Franck i samarbejde med den tidligere PET-chef Axel Mossman at slå til mod Danehof, der er i gang med at rekruttere en ny leder. Det bliver en hård kamp for trekløveret. Der er mange aktuelle politiske sager, som perifert bliver nævnt i løbet af handlingen, bl.a. om hvordan den danske stat er blevet fuppet for mange milliarder kroner af kreative udlændinge. På et tidspunkt flytter handlingen også til England, hvor Niels Oxen i nærheden af Liverpool opsøger den mand, som i sin tid rekrutterede den lejemorder, som slog dambrugejeren ihjel. I det hele taget afløser den ene hæsblæsende episode den næste, og med De frosne flammer har Jens Henrik Jensen skrevet sin hidtil bedste spændingsroman. Mere tak!

Jens Henrik Jensen: De frosne flammer. 544 sider. Politikens Forlag

Ny roman fra Danmarks gyserkonge

Noa Simon Poulsen, der er jeg-fortælleren i Steen Langstrups nye roman Ø, efterlades sammen med sin kæreste Selina på en øde ø, Kematian i Sydøstasien. Øen er et rent Bounty-paradis en times sejlads fra det hotel på fastlandet, hvor det unge par ferierer. Gennem en svensker, der også bor på fastlandet, får de kontakt med et par lokale søfolk, der sejler dem ud til Kematian, hvor der er ideelle muligheder for at snorkle. I det spektakulære koralrev river Selina sig på noget giftigt, og da de er kommet i land på øen, bliver hun stadig dårligere og dårligere, så da romanen begynder, er Selina netop død, og Simon sidder med armene om den døde kæreste. De lokale søfolk, der muligvis ved, hvor galt det står til med Selina, sejler væk og lader de unge danskere tilbage, måske fordi det slet ikke var tilladt at snorkle i koralrevet. Den historie læseren får, er den, som Simon fortæller til Line Bang Skovmand, der er udsendt fra konsulatet på den danske ambassade, For Noa er i mellemtiden blevet fængslet, mistænkt for at have slået kæresten ihjel. Hele Simons beretning er den rene gyser, om hvordan han forsøger at få tiden til at gå på den lille ø, indtil der kommer en båd fra de lokale myndigheder, som bringer ham med til fastlandet, hvor han fængsles. Den meget overraskende udvikling, som romanen tager, skal ikke røbes her, men det er endnu engang lykkedes for Steen Langstrup at komponere en uhyggelig gyser, hvor man lider med den stakkels unge mand, der har mistet sin elskede. Langstrup er simpelthen gysets mester, så hvad skal vi danskere med Stephen King, når vi har Langstrup.

Steen Langstrup: Ø. 212 sider. 2 Feet Entertainment

En pornografisk thriller

Judith Rasleigh, der er jegfortælleren i L.S. Hiltons thriller Maestra, har to job, dels er hun ansat i et af Londons store auktionshuse, dels har hun, efter at hun har mødt sin gamle skoleveninde Leanne, fået et aftenjob som såkaldt værtinde på cocktailbaren Gstaad. Her går arbejdet ud på, at få barens velhavende gæster til at bestille dyr champagne, som pigerne i ubemærkede øjeblikke hælder ud i stedets urtepotter eller vaser, så de ikke selv bliver for berusede i modsætning til stedets generøse mandlige gæster. I auktionshuset bliver Judith vidne til et forsøg på svindel omkring et maleri, der skal sælges, og hendes usympatiske afdelingschef Rupert får hende fyret, fordi hun har set for meget. Imens har Judith fået en fast kunde på baren, den smældfede rigmand James, som er blevet så varm på hende, at han inviterer de to veninder med på en rejse til den franske Riviera. Her bliver Judith og Leanne hurtigt en del af det søde liv, specielt efter at de en aften har fået James bedøvet ved at komme piller i hans drink, hvilket resulterer i, at han morgenen efter ligge død på sit værelse. Pigerne, forlader hotellet med den døde mands værdier, og næste del af eventyret foregår på yachten Mandarin, som ejes af den uhyre velhavende Steve, som Judith bliver veninde med, og han hjælper hende med at oprette en konto i en schweizisk bank. Judith stifter også bekendtskab med en stenrig russisk oligark, og ombord på hans yacht er hun deltager i et yderst udspekuleret røveri. I stedet for at tage tilbage til London, fortsætter Judith sin europæiske rejse til Rom, hvor hun møder en kunsthandler, som hun tidligere har kendt via sit arbejde i auktionshuset. Hvordan hun får ham i sit garn, så hun kan få hævn overfor Rupert, som i sin tid fyrede hende og samtidig tjene gode penge på det, skal ikke røbes her, men i resten af romanen, der foregår både i Rom og i Paris, sker der en række dødsfald i kølvandet på Judith. Imens boltrer bogens næsten konstant liderlige hovedperson sig i selskab med både mænd og kvinder på natcaféer og i swingerklubber. Som en bordherre på et tidspunkt fortæller hende: ”Når en kvinde spiser røde bær, får hendes fisse den dejligste smag.” Den fuldstændigt skruppelløse Judith er en slags kvindeligt modstykke til Tom Ripley, og Maestra er noget så ualmindeligt som en decideret pornografisk spændingsroman, hvor man ikke på noget tidspunkt keder sig. Og så slutter bogen med ”fortsættes”. Jeg glæder mig allerede. Læs den – og bliv godt underholdt!

L.S. Hilton: Maestra. Oversat af Lea Carlsen Ejsing og Nete Harsberg. 348 sider. Rosinante.

Stjålen æg og spegede politikere

 

I Helle Vincentz’ nye krimi Stjålne liv er der to tråde, som efterhånden samler sig i en fælles historie. Den ene af hovedpersonerne hedder Mik Karlsen, og han er spindoktor for landets justitsminister, Christian Tolstrup, og ved romanens begyndelse er hans primære opgave at køre sin minister i stilling til den magtkamp, som forestår om hvem, der skal være partiets nye frontfigur og eventuelt kommende statsminister. Antropologen Sofie Munk er samtidigt af sin chef på fertilitetsklinikken MereLiv, Mogens Venneberg, blevet sat på en opgave med at efterforske, hvem der har stjålet nogle befrugtede æg fra klinikken. Det indebærer, at hun er nødt til under dybeste diskretion at tale med de kolleger, som eventuelt kan være involveret i tyveriet. Men inden hun er færdig med sine undersøgelser, bliver Venneberg myrdet. Et af de politiske områder, hvor Mik mener, at justitsministeren kan markere sig, handler netop om handel med befrugtede æg og såkaldte rugemødre. Men her bevæger Mik sig ind i mineret område, da emnet faktisk hører under sundhedsministerens ressort, og også interne i justitsministeriet får Mik problemer med andre medarbejdere, især departementschefen. Da Mik får en ugebladsjournalist til at lave et interview med Christian Tolstrup for at positionere ham, graver hun selv nogle belastende detaljer frem fra Tolstrups fortid, før han blev minister. Næsten på samme tid indløber der en bombealarm fra Københavns Lufthavn, og under politiets efterforskning finder de en cylinder, som indeholder befrugtede æg, der var på vej til Indien. Sofie Munk, der gennem sin journalistbror kender Mik Karlsen, bliver truet på livet, hvis ikke hun opgiver sin efterforskning, og samtidig bliver justitsministeren truet med, at hans fortid vil blive afsløret. Sofie bor i en stor lejlighed sammen med sin veninde Kristina og hendes svenske kæreste Carl-Johan, der er privat efterforsker, og netop Carl-Johan bliver af både Sofie og Mik draget ind i forskellige undersøgelser. Sofies liv kommer virkelig i fare, men selv om hun er ude for store farer, har læseren fået en slags livsforsikring på hende, fordi det i bagsideteksten nævnes, at Stjålne liv er første bind i en ny serie med antropologen Sofie Munk. Og Stjålne liv er foruden at være velskrevet med et aktuelt plot en fin historie, hvor læseren kommer med ind i de inderste kroge af dansk politik med alle dens rævekager. Derfor er det også Christiansborg, der optræder på forsiden. Tilbage er kun at sige: Læs den!

Helle Vincentz: Stjålne liv. 459 sider. People’sPress

Effektfuld pageturner

Tony Parsons anden krimi om kriminalbetjenten Max Wolfe fra London, Slagteren, begynder meget dramatisk med, at far, mor og to børn meget bestialsk bliver myrdet, mens deren mindste dreng er blevet bortført. Den myrdede familie boede i et rigmandskvarter i udkanten af London, og den måde, de er blevet dræbt på, er identisk med, hvordan en drabsmand, Peter Nawkins, mange år tidligere myrdede en gårdejer og hans tre sønner. Men Nawkins, der af pressen fik øgenavnet Slagteren, fik i sin tid livsvarigt fængsel, Han er dog efter mange år i fængsel blevet løsladt, men han er alvorligt syg af kræft. Peter Nawkins havde dengang ombragt de fire mænd med en boltpistol, der normalt bliver brugt til at tage livet af kreaturer. Da den nye ugerning også er blevet udført med en boltpistol, er det nærliggende at undersøge, om Nawkins kan have været den skyldige. Max Wolfe og hans kolleger graver i den gamle mordsag, men de kan ikke umiddelbart finde personsammenfald med den nye gåde. Imidlertid fortsætter de eftersøgningen efter den lille dreng, og i mellemtiden er endnu en lille dreng forsvundet. Det viser sig, at den myrdede kvinde i sin tid var berømt som skøjteprinsesse, og da Wolfe kontakter hendes søskende, kommer han ned under overfladen på nogle familiehemmeligheder, der muligvis kan føre til en opklaring af den nye mordsag. Det bliver et meget dramatisk opklaringsarbejde, hvor både Wolfes kvindelige chef og hans kolleger oplever den ene voldelige episode efter den anden, og Max Wolfe kommer tid sidst ud for sit livs værste mareridt. Og på samme tid har han ansvaret både for sin lille datter og deres hund. Slagteren har et virkeligt godt plot, den er velskrevet, til tider vittig, og så er der spænding til sidste punktum. Jeg glæder mig allerede til at læse flere krimier om Max Wolfe.

Tony Parsons: Slagteren. Oversat af Ulla Lauridsen. 302 sider. Rosinante

Fin aktuel krimi

 

Debutanten Aase Bøll har skrevet en spændende og ganske aktuel krimi, Det politiske testamente, som på vittig vis udleverer det regerende politiske parti, men godt nok under et andet navn.

Det begynder med indvielsen af et nyt hospitalsafsnit på Kysthospitalet, hvor landets sundhedsminister falder død om i en elevator. Romanens hovedpersoner er Poul, som er kirurg på hospitalet, og som er gift med Lise, der er sekretær hosdrabschef Ole Kaspersen, der er den, som hos politiet skal efterforske mordet på sundhedsministeren. Samtidig sker der også et andet dødsfald, da en sygeplejerske bliver fundet livløs på en båre i et af hospitalets skyllerum. Sygeplejersken Mia var særdeles upopulær blandt både patienter og personale, så her kunne der være mange mulige drabsmænd på færde. Så møder læseren to patienter, Helmuth og Jørgen, der begge ligger på hospitalet og skal genopereres, da de er blevet smittet med stafylokokker. De bliver klar over, at der foregår ét eller andet fordækt på hospitalet, og de begynder at udspionere, hvad der er galt. Om natten bliver der stjålet narkotiske stoffer, og de finder ud af, at sygeplejersken Susanne og en indlagt narkoman er involveret i ulovlighederne. Deres to hustruer Birgit og Susanne deltager også i deres undersøgelser, og det bliver klart, at der bliver stjålet narkotika, som efterfølgende bliver smuglet ud fra hospitalet. Der kommer et gennembrud i mordsagen, da det bliver klafrt, at en anden læge, Jonas Kristoffersen i en skriftlig tilståelse indrømmer, at det var ham, som slog sundhedsministeren ihjel, og kort tid efter bliver han fundet død på en ødegård i Sverige. Inden da har han i et brev udfærdiget sit politiske testamente, som Dagbladet vælger at offentliggøre. Under en fest hos De liberale (læs Venstre) er der en magtkamp i gang om hvem, der skal være kronprins eller kronprinsesse i partiet. Under denne fest styrter den ene kandidat ud fra en balkon og bliver dræbt, og spørgsmålet er nu, om der er tale om yderligere et mord? Under opklaringsarbejdet får læseren et billede af et politisk parti, som er gennemhullet af kriminalitet og politiske rævekager. Hvordan kronprinsessen er omkommet skal ikke røbes her, men romanen giver et ætsende billede af et kynisk regeringsparti, som med hjælp af støttepartiet (her kaldt Folkepartiet) gang på gang manipulerer og narrer befolkningen, og til sidst får læseren en løsning på, hvad der egentlig skete. Aase Bøll har skrevet en vittig og vedkommende spændingsroman, der sikkert ligger ganske tæt op af virkeligheden. Oppositionen til den nuværende regering vil godte sig, mens dens støtter sikkert vil afvise romanen som et politisk smædeskrift, men morsomt er det nu!

Aase Bøll: Det politiske testamente. 239 sider. Egolibris

Problematisk krimi

Altid velskeivende Lars Kjædegaard har skrevet endnu en krimi med makkerparret Anita Hvid og Thor Belling som hovedpersoner.

Den hedder Skakten, og man skal næsten hen til slutningen for at finde ud af, hvorfor den hedder det. Det begynder med, at Anita sendes ud til mordet på den kontroversielle byrådspolitiker Stefan Langel, der findes skudt i sit hjem. Der kan være mange, som ønskede den meget lidt diplomatiske venstrepolitiker fra Farum død, og da byens borgmester ikke længe efter også bliver skudt, øjner makkerparret Hvid og Belling en mulig sammenhæng, for begge er blevet skudt med alt andet end almindelige skydevåben. Inden Anita bliver sendt på opgave igen, har hun været til konsultation hos Drabsafdelingens psykologiske konsulent, Mia Norling på grund af de dramatiske hændelser, som hun var udsat under den forrige politiopgave. Men da Mia Norling forsvinder sporløst, må behandlingen af Anita opgives. Hun når dog at møde psykologens mand, gymnasielæreren Stig Kretschmer, som absolut ikke er helt almindelig. Han er kort forinden blevet fyret for sit job, og nu får han tiden til at gå med dels at være huslærer for en ung pige i Holte, dels med det fysiske arbejde med at fylde en brønd på parrets ejendom. Der er altså mange tråde i denne spændingsroman, men på én eller anden måde hænger plottet ikke helt sammen, for Lars Kjædegaard overtræder efter min mening en af grundreglerne i en god krimi, men hvad det er, kan naturligvis ikke røbes her. Spændende er Skakten imidlertid og absolut læseværdig, men Kjædegaard har tidligere skrevet mere helstøbte krimier.

Lars Kjædegaard: Skakten. 299 sider. Rosinante

Socio-krimi?

Den ene af ægteparret Lisbeth Zornigs og Mikael Lindholms hovedpersoner i romanen Bundfald, Malene, er som den kvindelige del af forfatterparret vokset op i en dysfunktionel familie i Nakskov på Lolland. Malene har brudt den sociale arv, og hun har gjort karriere i virksomheden IQ Group, hvor hun skal sørge for at hverve nye kunder blandt landets store it-virksomheder. Hun er ikke kommet gratis til sin succes, og flere gange har den smukke Malene måttet sprede ben for at få ordrerne hjem. Bundfald begynder ved et stort arrangement på Hotel Nyborg Strand, hvor Malene ender i seng med direktøren for Software i hans luksussuite på nabohotellet Hesselet. Hun har under middagen haft direktøren for ITS til bords, og ham har hun tidligere haft en ikke særlig vellykket nat sammen med. På vej tilbage fra luksussuiten møder Malene ITS-direktøren, der trods hendes protester tager hende med ind på sit værelse, hvor han på det nærmeste voldtager hende. Da ITS-direktøren er faldet i søvn, tager Malene nogle meget kompromitterende fotografier med sin mobiltelefon, som kommer til at koste ham dyrt. Da Malene bliver udnævnt til adm. direktør i IQ Group, bliver hun samtidigt i København involveret i netværket De Brændte Børns Familie, en gruppe af voksne, der som børn har været udsat for overgreb, og som nu sørger for at straffe de pædofile gerningsmænd – bl.a. i samarbejde med nogle rockere. Desværre er der også sager, som ikke har fundet sted, men som er opdigtede i fantasifulde pigehjerner, og som i en af romanens uhyggelige hævnaktioner får blodige følger. Sideløbende får læseren historien om en af Malenes brødre, misbrugeren Ronnys død under sære omstændigheder. Sagen er henlagt af politiet, men Malene forsøger selv at undersøge, hvad der egentlig skete. Den historie har, som man kan læse i efterskriftet, direkte baggrund i Lisbeth Zornigs egen brors skæbne. Man følger også Malenes kæreste, journalisten Mathias fra Dagens Business, der også bliver involveret i DBBFs aktiviteter. Måske er han medforfatter Mikael Lindholms alter ego. Ingen tvivl om, at meget af handlingen er hentet fra det virkelige liv, og forfatterne undlader heller ikke, som i andre nøgleromaner at tegne billeder af personer, der minder om fx Hanne Vibeke Holst og Anders Fogh Rasmussen. Der er tale om en rigtig tju-bang-roman, hvor det hele ender i et større voldsorgie og med en kvindelig hovedperson, som er mere end almindelig liderlig. Måske er der tale om en genre, man kunne kalde socio-krimi, der forener fagbogen med spændingsromanen, fyldt med sex, misbrug og hævn – men underholdende er det under alle omstændigheder.

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm: Bundfald. 495 sider. People’sPress

Tre søstre

 

Claire Scott mødes i begyndelsen af Karin Slaughters De smukkeste med sin velhavende arkitektmand Paul på en restaurant, ganske kort tid efter at hun har fået fjernet den fodlænke, som hun havde båret i et halvt år efter en dom for vold, og hun er i gang med at genoptage sit normale liv. Efter middagen tager Paul hende med ind i en skummel gyde, hvor han først kysser hende, så trækker han hendes trusser ned og får hende til at sige: ”Jeg vil ha’ dig.” Men længere når de ikke, får de bliver udsat for et holdup. Overfaldsmanden stjæler alt af værdi, inden han stikker Paul i maven med en kniv og forsvinder, mens Paul udånder og bliver kørt væk. Det, der ellers optager alle i den lille by i nærheden af Atlanta, er kidnapningen af en ung kvinde Anna Kilpatrick. Denne begivenhed får Claire til at mindes, da hendes storesøster Julia forsvandt i marts 1991 og aldrig blev fundet igen. Det slog familien helt ud, og det endte med, at Claires far Scott tog livet af sig. Til Pauls begravelse mødes Claire med sin søster Lydia, kaldet Liddie, og næsten samtidig finder hun ud af en del ting omkring Paul, der viser en helt anden mand end ham, hun troede, hun kendte. Dels havde Paul en række videoer med dødsporno på sin computer, og dels ejede han stadig det hus, hvor hans forældre boede, inden de blev dræbt ved en bilulykke. Endelig dukker politiet op for at konfrontere Claire med beskyldninger om, at Paul skulle have begået underslæb imod sin kompagnon for flere millioner dollars. I det hele taget har Claire et ganske anstrengt forhold til politiet, som ikke er blevet bedre efter deres ineffektive forsøg på at finde hendes forsvundne søster. Inden længe udvikler det hele sig til en mareridt for Claire, da det bliver klart for hende, at Paul selv var involveret i optagelserne af de pornografiske film. Trods det meget voldelige i handlingen er der tale om et mesterligt plot, og da Slaughter samtidig skriver godt og intelligent, er De smukkeste efter min mening ’en af årets absolut bedste thrillere. Spændende til sidste side – og umulig at lægge fra sig.

Karin Slaughter: De smukkeste. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. 464 sider. HarperCollinsNordic

Spændende pageturner

 

Det begynder på Christiansø, hvor Louise Andersen ejer en lille cafe, og hvor hun lever et godt liv sammen med kæresten, forfatteren Joachim. Det får man at vide i første kapitel af Anna Ekbergs Den hemmelige kvinde. Men meget hurtigt krakelerer idyllen, da Edmund Söderberg fra Silkeborg dukker op og påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men derimod er hans hustru, Helene Söderberg, som forsvandt sporløst tre år tidligere. Politiet bliver tilkaldt, men Louise har både en navneattest og et kørekort lydende på Louise Andersen. Imidlertid ligner hun til forveksling de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone. Da Louise bliver scannet på hospitalet, viser resultaterne, at hun har fået flere alvorlige slag i hovedet et par år tidligere – noget der kan resultere i hukommelsestab, psykogen amnesi. Så der er ikke tvivl om, at Louise og Helene er én og samme person. Derfor nødsages hun til at forlade Joachim, som hun elsker, og rejse tilbage til Silkeborg sammen med Edmund og sine deres børn, Sofie og Christian. Hun forsøger, at opklare, hvad der skete, hvis det er rigtigt, at hun forsvandt sporløst tre år tidligere. Hun havde været ude at ride, og da eftersøgningen ikke gav noget resultat, formodede Edmund og politiet, at hun var død. Langsomt bliver det klart, at hun i sin omtågede tilstand søgte mod København – og her fik hun fat i en taske med personlige papirer på Louise Andersen, men hvad var der blevet af Louise? Videre til Bornholm fik Louise ved hjælp af indholdet af tasken skabt sig en ny identitet, inden hun slog sig ned på Christiansø. I Silkeborg, hvor Helene og Edmund ejer det internationale forretningsimperium Söderberg Shipping, som hun arvede efter sin far, begynder hun at grave i firmaets historie, og hun finder frem til en strid imellem hendes far og hans forretningspartner, noget der har rødder tilbage til Anden Verdenskrig. Da liget af den rigtige Louise Andersen dukker på i København, bliver Helene anklaget for at have myrdet hende, og det bliver nu et kapløb med tiden for Helene og Joachim at bevise hendes uskyld. Noget der både foregår i Danmark og i Siracusa på Cicilien. Her rejser Joachim ned med sin tidligere hustru Ellen Lütken som ledsager. For Ellen kender den karismatiske kunstner Pierre Kollisander, der befinder sig der, og han havde én eller anden forbindelse til virkelighedens Louise Andersen, så muligvis er han involveret i mordet på hende.

Forfatterpseudonymet Anne Ekberg, der er identisk med A.J. Kasinski, formår at holde læseren hen i spænding indtil de allersidste sider. Det er de to forfattere Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der står begge pseudonymerne, og når de har valgt at skrive som Anna Ekberg, er det fordi, de betegner romanen som en kærlighedskrimi, hvad det så end er. Ét er imidlertid sikkert. Det er en effektiv pageturner, som man næsten ikke kan lægge fra sig.

Anna Ekberg: Den hemmelige kvinde. 399 sider. Politikens Forlag

Helstøbt norsk krimi

Der sker flere ting næsten samtidigt i begyndelsen af norske Marit Reiersgårds Pigen uden hjerte, der foregår i en lille forstadsby til Drammen. Liget af en 14-årig pige er blevet fundet nedenfor en skrænt ved siden af en gammel obelisk. Kriminalkommissær Verner Jacobsen og hans nye assistent, den unge smukke Bitte  Røed fra politiet i Drammen bliver tilkaldt, og næsten samtidig nedbrænder et hus lige i nærheden, hvorved en ældre dame omkommer. Det sker samme dag, hvor Verner Jacobsen skal begrave sin søn Victor, der er død af kræft. Et par dage inden er Agnar Eriksen blevet løsladt efter at have afsonet en længere fængselsdom. Han tager bussen ud til det hus, hvor hans mor, Erna Eriksen bor for at overnatte der. Han er godt beruset, da han har drukket den flaske vodka, som moren skulle have haft, og da der ikke er låst, går han direkte op på sit gamle værelse, hvor han tumler om. Næste morgen, da han kommer ned i køkkenet, finder han sin mor knivdræbt, og da han er overbevist om, at han vil blive beskyldt for drabet, sætter han ild til huset og flygter. På en nærliggende tankstation hugger han en stationcar, som netop er blevet vasket, mens chaufføren er inde for at betale. Først efter nogle kilometer opdager Agnar, at det er en rustvogn, han har stjålet, og bagi ligger kisten med Jacobsens afdøde søn. I Drammen efterlader Agnar rustvognen, der nu er efterlyst og opsøger sin barndomskammerat Finn, som han overtaler til at give ham et alibi. Den myrdede pige havde været til en fest sammen med nogle klassekammerater, og de to, der finder liget af hende, er klassekammeraten Frederik og journalisten Kristian Skage, der er kæreste med Bitte, hvilket gør, at hun bliver taget af sagen, da hun er inhabil. Under opklaringsarbejdet kommer det frem, at nogle af pigerne til festen i årevis havde mobbet veninden Marte, som er datter af journalisten. Den myrdede pige, Idunn, der var datter af en præst og Linnea, som var den, der holdt festen, var begge de mest ondskabsfulde af mobberne. Ret hurtigt bliver drengen Frederik, journalisten Kristian samt præsten politiets hovedmistænkte. Imens foretager politiet også afhøringer af Agnar og hans kammerat Finn, og man forsøger at finde ud af, om der er en sammenhæng imellem de forskellige forbrydelser. Den intense spænding holder gennem hele forløbet, og læseren får desuden lov til at læse med i en dagbog, som Marte i al hemmelighed skriver i. Af flere grunde synes jeg, at det er én af årets bedste krimier. Dels omhandler den et så aktuelt emne som mobning, og dels får man en del ting at vide om politifolkene, som ikke overskygger plottet, bl.a. omkring Verner Jacobsens sorg over sønnens død. Det handler også om kærlighed, forelskelse og savn, så titlen Pigen uden hjerte får sin helt egen betydning.

Marit Reiersgård: Pigen uden hjerte. Oversat af  Karen Fastrup. 373 sider. Klim

Krimi eller ægteskabsroman

 

Hanne Richardt Becks Uforudsete hændelser er svær at sætte i bås. Det er en roman om fire kvinder, de tre danske Astrid, Susan og Tine samt den spanske opdager Pilar. Det hele begynder med, at en cykelrytter så at sige styrter ned i knoglerne fra en dreng, der sporløst  forsvandt på Mallorca 13 år tidligere. Nemlig i 2001, hvor de tre danske kvinder sammen havde lejet et hus, hvor naboen var spanske Filipe og hans søn Luis. Astrid er siden blevet skilt fra Jesper og er flyttet sammen med sin nye kæreste Sigvart. Susan bor hos sin mor i Højby, mens hendes søn er rejst til Australien, og endelig lever Tine i et åbent ægteskab med Kenneth, og på Mallorca indleder hun et forhold til Filipe. Da drengen er forsvundet, bliver de danske kvinder forhørt af Pilar, og det ender med, at Tine bliver tilbageholdt i nogle uger, mens man forgæves leder efter Luis, for Tine var sammen med Filipe, der er én af de personer, der er i politiets søgelys. I de mellemliggende 13 år har de tre kvinder ikke kontakt med hinanden, men da man finder Luis’ skelet, rejser Pilar til Danmark, hvor hun forhører kvinderne for at høre, hvad de kan huske fra deres ferie på Mallorca. På den måde mødes Astrid, Susan og Tine igen til trods for, at de ikke har meget tilfælles, hvad de egentlig aldrig har haft. Læseren får et fint indblik i den udvikling Astrid, Susan og Tine har gennemgået, og på den måde er der tale om en slags udviklingsroman med ægteskaber og kærlighed som tema, men samtidig sidder man i spænding og håber at finde ud af, hvad der egentlig skete med Luis. Så på den måde er det en slags whodunnit, der har en højst overraskende slutning. Hanne Richardt Beck skriver godt og vedkommende, men er man kun til thrillere og spændingsromaner, er det nok ikke Uforudsete hændelser, man skal vælge. Men det er helt afgjort en roman, der varmt kan anbefales!

Hanne Richardt Beck: Uforudsete hændelser. 394 sider. Gyldendal

Thriller og generationsroman

 

De to barndomsvenner Esther og Sofus, der er hovedpersoner i Birgitte Bartholdys Vildfarelser er begge vokset op i et venstreorienteret kollektiv i Hellerup i 1980-erne. Sofus’ far, Klaus Udsen, der nu er advokat, var dengang kollektivets stærke mand, og hans anden hustru, Ditte er mor til Esther, mens han nu er gift med Pernille. Det var et kollektiv, der var tæt knyttet til Foreningen af uafhængige Socialister også kaldet FUSO, som udgav kampskriftet Kæmp, og som gennem tøjindsamling støttede revolutionære kræfter i en lille landsby i Angola. Sofus, der som voksen er blevet journalist på avisen Bulletin, hvor han som leder af den dybdeborende redaktion arbejder tæt sammen med en anden journalist Philip Andersen. Sofus og Philip bliver enige om, at de vil gå politikeren Bo Holmsted fra De Grønne efter i sømmene og grave i hans fortid, der viser sig at være ganske interessant. Da Esther, som er fraskilt med en lille datter, bliver forelsket i Bo Holmsted, bliver forholdet mellem hende og Sofus ret kompliceret. Samtidig er Sofus optaget af at finde ud af, hvad der skete omkring hans mor, Stellas død mange år tidligere. Efterhånden som Sofus graver i kollektivets fortid, kommer han også på sporet af Huambo Klubben, der var en slags diskussionsklub, men den var mere end det. Han får fortalt, at medlemmerne af klubben også benyttede sig af direkte kriminelle handlinger, når der skulle samles penge ind til Angola, og hvor én af deres aktioner fik fatale følger. Måske førte det til bruddet mellem hans forældre, men hvad blev der af Stella?

Vildfarelser er en blanding af en fin generationsroman og en spændende thriller. Man kan ikke undgå at tænke på Blekingegadesagen, som også handlede om indsamling af penge gennem kriminalitet, og så tegner Birgitte Bartholdy et fint billede dels af  tiden, dels af forholdet mellem idealisme og fanatisme.

Birgitte Bartholdy: Vildfarelser. 471 sider. Turbine

Fin konspirationskrimi

 

Den amerikanske major Elston er sammen med sin familie udstationeret på en italiensk militærbase, da hans datter Mia bliver bortført fra en swingerklub. Det sker i begyndelsen af Jonathan Holts Bortførelsen, og det er virkelig en torn i øjet på Mias forældre, da de netop opdrager deres datter meget strengt med seksuel afholdenhed som det allervigtigste. Samtidigt har en gruppe italienske aktivister fundet et gammelt skelet på en militær byggeplads i Vicenza. Da der dukker videoer op på nettet, der viser den tilfangetagne Mia foran aktivisternes logo, er det oplagt, at der er en sammenhæng mellem de to begivenheder. Alle kræfter bliver sat ind på at befri Mia, da videoerne viser, at hun bliver tortureret. Hos Venedigs politi, carabinierierneer, må Kat Tapo samarbejde med sin tidligere elsker og kollega Aldo Piola, og også Holly Boland, der er ansat på den amerikanske militærbase i Venedig bliver inddraget i eftersøgningen. Daniele Barbo, der har grundlagt en hjemmeside Carnivia, som er en virtuel kopi af Venedig, modtager mails fra Mias bortførere, der er iført masker fx en Harlekinmaske, og han deltager også i jagten på bortførerne både gennem det virtuelle Venedig og gennem den virkelige by. Den tortur, som Mia bliver udsat for, er waterboarding, det samme som amerikanerne anvendte på Guantanamobasen, og det er oplagt, at formålet er, at lade amerikanerne smage deres egen ret. Foruden skelettet, der blev fundet, dukker der to skeletter mere op, og de tilkaldte eksperter regner med, at det første skelet var en partisan ved navn Max Ghimenti, der forsvandt i slutningen af krigen, og at de to andre skeletter er de to, der forsvandt samtidig med Ghimenti, men inden det bliver endeligt fastslået, er de to eksperter blevet skudt. I det hele taget tyder meget på, at amerikanerne var så bange for et kommunistisk styre i Italien i kølvandet på afslutningen af Anden Verdenskrig, at de hjalp med til at få etableret Kristendemokraterne. Og i forbindelse med opklaringsarbejdet og forsøget på at få Mia frigivet, bliver det også klart, hvor meget Vatikanet var med i de politiske intriger lige efter krigen. Bortførelsen er andet bind i et trebindsværk, men man kan glimrende være med, selvom man ikke har læst det første bind. Det er spænding i topklasse og med udgangspunkt i, hvad der virkelig skete i Italien efter krigen. Den meget overraskende afslutning skal ikke røbes her.

Jonathan Holt: Bortførelsen. Oversat af Steffen Rayburn-Maarup. 397 sider. Klim

Logik og ære

 

Deb japanske krimiforfatter Keigo Higashino har med Den hengivne hr. X skrevet en historie, der ligger milevidt fra de krimier, som bliver skrevet i Norden og i den vestlige verden. Yasuko Hanaoka, der er enlig mor, bor sammen med sin datter, Misato,  i en lejlighed i Tokyo, og hun arbejder i en butik, som sælger madpakker. Hun bliver ind imellem opsøgt af sin tidligere mand, Shinji Togashi, der er arbejdsløs, efter at han blev fyret fra sit tidligere job, hvor han havde begået underslæb. Han vil gerne tilbage til Yasuko, og samtidig tigger han penge af hende. Da Togashi besøger Yasuko i hendes lejlighed, overfalder han hende, og da han sidder oven på hende, kommer Misato sin mor til hjælp, og slår Togashi i hovedet med en vase. Da han groggy er ved at komme på benene, strangulerer Yasuko sin eksmand, og i det samme ringer det på døren. Udenfor står naboen, Ishigami, der hver dag køber sin madpakke i den butik, hvor Yasuko arbejder, og som samtidig er forelsket i hende. Han har hørt den tumult, der netop har været hos Yasuko, og da det går op for ham, at hans nabo har slået sin tidligere ægtemand ihjel, tilbyder Ishigami at hjælpe hende med at skrue et alibi sammen, og han vil desuden hjælpe Yasuko med at skaffe liget ad vejen. Som noget meget naturligt får Yasuko besøg af politiet, fordi hendes eksmand er forsvundet, og politiet har tidligere haft stor glæde af, at samarbejde med den geniale fysiker Yukawa, og han bliver også inddraget i denne sag. Han er gammel studiekammerat med Ishigami, og de arbejder nu begge på Universitetet. Under opklaringsarbejdet møder Yukawa sin gamle sturiekammerat, og under deres mange samtaler er det et spørgsmål om de to kammeraters logik kan hamle op med hinanden.

Ishigami har fundet på en genial løsning for at beskytte Yasuko, men er det nok, når det foregår i et land, som er præget af begreber som ære og hengivenhed. Det finder læseren først ud af på de allersidste sider i dette gribende drama. Det er forfriskende at læse en så godt komponeret krimi, der foregår langt væk fra Skandinavien. Den er fuld af lokalkolorit men man skal være vågen for at finde rundt i de ofte enslydende navne.

 

Keigo Higashino: Den hengivne hr. X. Oversat af  Jonas Steno Olsen og Mette Holm. 308 sider. Modtryk

Blandt franske fundamentalister

Det første, der sker i Arabisk Jazz er, at hovedpersonen Ahmed finder sin smukke overbo, stewardessen Laura Vignola myrdet. Han opdager det, da der drypper blod ned på hans altan i Paris. Laura, der er frafalden Jehovas Vidne, er blevet myrdet på en måde, der leder tankerne hen på et religiøst ritual. Ahmed er en nørd, der køber antikvariske krimier i kilovis hos Monsieur Paul, hvor han også bliver løst ansat. Han har en ambition om at skrive en krimi, der så skal hedde Arabisk Jazz. Da han opdager blodet på sin altan, går han op til Lauras lejlighed, som han har nøgler til, da han jævnligt passer hendes orkideer. Han efterlader sig ingen spor, men bliver naturligvis én af de hovedmistænkte, da makkerparret Rachel Kupferstein og Jean Hamelot fra det parisiske politi begynder deres opklaringsarbejde. På politistationen kaldet Bunkeren møder man også chefen, Mercator og hans medarbejdere Gomes og Meyer. Kvarteret, hvor Laura blev myrdet, vrimler med nyfundamentalister, både muslimer og jøder, så inden længe er der mange mistænkte, når man også medtager Vignola-familien, der udstødte datteren, og som virker ret ligeglade, da de får at vide at Laura er død – hun var allerede død for dem. Ydermere bliver det klart for politiet, at narkobander har indført et nyt mystisk designerdrug fra Brooklyn i New York, og også der møder politiet farlige fundamentalister.  Men måske er der også politifolk, der burde kigges efter i sømmene. Det hele er ganske indviklet, men den fransk-arabiske debutant Karim Miské har udtænkt et virkeligt spændende plot, så foruden at være godt underholdt, tryllebinder han læseren til de allersidste sider. Og så er Miské også til tider ganske vittig. Bl.a. er der en hylende morsom beskrivelse af et besøg i en IKEA-butik. At forfatteren har fået flere priser for sin roman kan ikke undre. Ham må Rosinante godt udgive flere bøger af!

Karim Miské: Arabisk Jazz. Oversat af Karsten Nielsen. 327 sider. Rosinante

Forrygende Inger Wolf-krimi

Psykiateren Christian Falk er hovedperson i Brændte Sjæle, som er første bind i en ny serie fra Inger Wolf. Han bliver tilkaldt af sin gamle ven Henrik Dam, der er kriminalassistent hos Østjyllands Politi. Han har tidligere bistået politiet, og da en ny mystisk sag er dukket op, mener Dam, at Falk kan være værdifuld i opklaringsarbejdet. En midaldrende mand, Anton Jørgensen er forsvundet, og det eneste man han fundet i hans lejlighed er et afskåret øre, som hans kat har mere eller mindre maltrakteret. Politiet frygter, at Jørgensen er blevet myrdet, men der er intet spor af noget lig. Der er netop sat nye kakler op i lejlighedens badeværelse, men de kan ikke helt skjule, at noget meget blodigt har fundet sted. Men politiet studser også over fundet af en del euforiserende svampe, og én af teorierne er, at Anton måske har været involveret i noget med narko. Egentlig har Christian Falk slet ikke tid til at hjælpe politiet, da han er i gang med et forskningsprojekt, der sammenligner seriemordere med almindelige lovlige borgere ved hjælp af scanninger af hjernerne. Det viser sig imidlertid, at én af de normale forsøgspersoner ikke er den, han giver sig ud for, og Falk forsøger derfor at finde frem til denne persons rigtige identitet, mens han bistår politiet, der både mangler et formodet lig samt at finde gerningsmanden til forbrydelsen. Undervejs i opklaringsarbejdet, der indebærer afhøringer af mange personer i Anton Jørgensens omgangskreds, støder Christian ind i oplysninger om et eksperiment med LSD, som fandt sted mange år tidligere på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Aarhus, hvor Christian nu arbejder. Et eksperiment, der senere blev mørklagt og helt dysset ned. I forbindelse med afhøringen af de mange, der har haft noget med Anton Jørgensen at gøre, må Christian og Henrik også en tur til Polen, og for at sætte sig ind i hvordan LSD kan fremkalde hallucinationer, tager Christian til Oxford, hvor han deltager i en sceance med LSD, som en række professorer deltager i. Under indtagelsen af LSD lykkes det for Christian at se så langt tilbage i barndommen, at han får opklaret nogle spørgsmål, han har stillet sig selv i hele sit voksne liv. Hvilke af de mange spor, der fører til opklaringen af, hvad der blev af Anton Jørgensen skal ikke afsløres her, men der er dramatik og spænding indtil de allersidste sider. Jeg glæder mig allerede til at læse flere bøger med Christian Falk og Henrik Dam på rollelisten. Med Brændte sjæle har Inger Wolf skrevet sig op i den danske krimis superliga.

 

Inger Wolf: Brændte sjæle. 333 sider. People`sPress

Spændende debut

 

På et ret sent tidspunkt i Katrine Engbergs debutkrimi Krokodillevogteren spørger den ene af de to kriminalbetjente sin makker, hvad en krokodillevogter er. Svaret lyder: ”En lille fugl, der lever af madrester i krokodillens gab. Fuglen får mad, krokodillen får renset tænder og lader derfor være med at æde fuglen, alle er glade.” Hvordan det får en symbolsk betydning i historien skal ikke røbes her. Ellers begynder handlingen i det indre København, hvor en folkepensionist i bogstaveligste forstand falder over det blodige lig af en ung kvinde. Begge bor i lejligheder i en ejendom, som ejes af en ældre kvinde Esther de Laurenti. Esther er ved at skrive en kriminalroman, og hun er med i en skrivegruppe sammen med et par andre forfattere, der læser hinandens tekster. Den tekst, som Esther foreløbig har skrevet, kunne næsten være en drejebog omkring mordet på den unge Julie Stender. Så de to unge kriminalbetjente Anette Werner og Jeppe Kørner forsøger ret hurtigt at følge dette spor gennem afhøringer af medlemmerne af skrivegruppen. Imidlertid er der flere af romanens centrale personer, der har forskellige hemmeligheder i deres fortid, så måske kan motivet være hævn, og Julie Stender bliver ikke den eneste, som kommer ulykkeligt af dage. Katrine Engberg er sluppet ualmindelig godt fra sin debut, der er spændende lige indtil den dramatiske finale, der finder sted i en haveforening i Københavns sydhavnskvarter. Jeg glæder mig allerede til at læse mere fra denne talentfulde debutant.

Katrine Engberg: Krokodillevogteren. 368 sider. Lindhardt og Ringhof

Leif GW i topform

I Bombemageren og hans kvinde introducerer den svenske krimiforfatter Leif GW Persson en ny hovedperson, Lisa Mattei, som var elev af den legendariske Lars Martin Johansson, der var hovedpersonen i Den døende detektiv. En dag, hvor Lisa Mattei har bestemt sig for at holde fri for at gå i zoologisk have med sin lille datter, må hun aflyse for straks at indfinde sig hos politiets generaldirektør, da man har fået oplysninger fra efterretningstjenesten i England omkring en forestående terroraktion i Stockholm. Lisa Mattei bliver operationslederen, der skal forhindre, at den somaliske indvandrer Abbdo Khalid får held med at udløse et selvmordsbælte på den svenske nationaldag ved en ceremoni, hvor både kongefamilien og regeringen deltager. Tidligere har Khalid været hovedmanden til et bombeangreb i Manchester udenfor stadionet Old Trafford med adskillige dræbte. Mattei får sit hold af politi- og efterretningsfolk kørt i stilling, så Khalid og hans medsammensvorne kan blive overvåget, men det bliver hurtigt klart, at der er en læk hos Säpo, så Lisa Mattei er oppe imod både en ydre og en indre fjende. Bombeaktionen ser ud til at være iscenesat af al-Shabaab, en uhyggelig effektiv somalisk gruppe, som har været en magtfaktor i Somalia i mange år. Man følger det langsommelige opklaringsarbejde, og flere gamle kendinge fra Leif GWs tidligere bøger dukker op, men desværre er Evert Bäckström kun en meget perifær biperson i denne roman. Men ellers lever Bombemageren og hans kvinde helt op til Perssons andre krimier. Det er svensk krimi i verdensklasse – spændende og overraskende til sidste punktum.

Laif GW Persson: Bombemageren og hans kvinde. Oversat af Allan Hilton Andersen. 527 sider. Modtryk

Sveen har gjort det igen

Norske Gard Sveen, der sidste år fik Glasnøglen for Skandinaviens bedste krimi, og som i år får Palle Rosenkrantzprisen for Den sidste pilgrim, har nu skrevet endnu en krimi med politimanden Tommy Bergmann som hovedperson. Den hedder Helvede åbent, og hvorfor den hedder det, skal man langt hen i bogen for at finde forklaringen på. Arne Rask, der er sidder indespærret på en psykiatrisk afdeling, dømt som seriemorder for en række bestialske kvindemord, kommer i politiets søgelys, da der igen sker et mord på en ung kvinde, hvor måden svarer nøjagtigt til de mord, som Rask er dømt for, men da han sidder indespærret, er der muligvis tale om en såkaldt copycat. Tommy Bergmann, der selv har en fortid, hvor hans kæreste forlod ham, fordi han havde været voldelig mod hende, bliver sammen med sine kolleger sat til at forsøge at finde den, som myrdede Arne Rasks gamle elev, Kristiane. Da Kristianes mor læser om sagen, er hun overbevist om, at datterens gamle lærer Rask er udkyldigt dømt, men hun vil ikke ud med hvorfor. For hun har en hemmelighed, som hun ikke vil have afsløret. Arne Furuberget, der er overlæge på Ringvoll, hvor Rask er indespærret, er meget utilfreds med, at Arne Rask har trukket sin tilståelse tilbage og vil have sin sag genoptaget, og han bedyrer, at uanset om Rask bliver frifundet, så vil han aldrig blive løsladt. Den sidste kvinde, der er blevet overfaldet, dør først på hospitalet, men hun når lige at sige Edle Maria, inden hun dør, og det bliver nu en opgave for politiet at finde ud af, hvem det hentydede til. Susanne Bech, der er Tommys nærmeste medarbejder, får til opgave at søge i diverse gamle arkiver, men samtidig har hun sin datter at tage sig af, og hun plages af uhyggelige drømme om, at der kan ske datteren noget. Det hele bliver ikke lettere, da Arne Rask og en medfange undslipper fra Ringvoll efter at have myrdet to vagter. Ustandselig tager sagen nye vendinger, og hver gang læseren tror, at nu har politiet fundet en løsning på sagen, bliver man overrasket, og det hele munder ud i en højst overraskende og dramatisk slutning. Endnu en gang er det lykkedes for Gard Sveen at servere en spændingsroman i topklasse. Helvede åbent kan ikke nok anbefales!

Gard Sveen: Helvede åbent. Oversat af Ib Høy Hansen. 378 sider. Klim

Fornem fodboldkrimi

 

Mesterforfatteren Philip Kerr, der blev berømt på sin fortræffelige Berlin Noir-serie, der foregik under og efter Anden Verdenskrig, påbegyndte bagefter en ny krimiserie med fodboldmanageren Scott Manson som hovedperson. Første bind var Januarvinduet, hvor Manson overtog managerjobbet i den fiktive klub London City, efter at han havde opklaret mordet på sin forgænger i den klub, som på mange måder ligner Chelsea med en styrtende rig russisk ejer. Dog er der ikke tale om en nøgleroman, for mange spillere og managere fra det virkelige liv optræder i Philip Kerrs serie, hvor London City endda skal spille imod Chelsea. Klubben skal i begyndelsen af bind 2 Guds hånd spille en kvalifikationskamp i Athen mod Olympiakos for at kvalificere sig til Champions League. Som forberedelse til kampen tager Scott ned til Athen for at se Olympiakos spille en træningskamp mod Herthe Berlin, og her har én af hans spillere, russeren Bekim Develi, introduceret ham til en veninde, escortpigen Valentina, der i virkeligheden er russer og hedder Svetlana Jaroshinskaja- Hende muntrer Scott sig med, mens han er i Athen, selv om han hjemme har kæresten Louise. Da London City endelig kommer ned for at spille kampen mod Olympiakos, går det helt galt, for ikke kun taber de med 4-1, men Bekim Develi falder om på banen og dør på hospitalet. Nogenlunde samtidigt finder man liget af en kvinde i havnen i Pireus, og hele det engelske fodboldhold får forbud mod at rejse hjem til England, fordi de skal afhøres af det græske politi. Scott, der jo tidligere har vist evner som privatdetektiv, går i gang med sine egne undersøgelser, og noget kan tyde på at Bekim ikke er død en naturlig død. Fordi London Citys spillere er tvunget til at blive i Athen, beslutter man, at returopgøret vil blive spillet på det stadion, som Olumpiakos arvefjende Panathinaikos har i Athen, og imens forbereder spillerne sig, og Scott undersøger, hvad der gik forud for de to dødsfald. Titlen Guds hånd hentyder til en amulet, som Bekim bar, og som skulle betyde held, hvad det ikke kom til. Scott finder ind til de mange rævekager, som præger international fodbold, og hvordan det går i returkampen må læseren selv finde ud af. Det er imponerende, hvordan det lykkes for Philip Kerr at blande fiktion med virkelige begivenheder. Fx er klubben tæt på at købe målmanden fra deres første modstander i Premier League, Leicester, nemlig danske Kasper Schmeichel, og ind imellem er der morsomme bemærkninger, som fx da der lyder et kæmpe brag på stadion: ”Et brag så højt som når David Beckham smækker med døren i sin Rolls Royce.” Samtidig giver romanen et fint billede af et Grækenland i knæ, hvor strejker og uro påvirker hverdagen, og hvor usympatiske hooligans på stadionerne kaster bananer ind til de farvede spillere, mens de diverterer med abelyde, for fx er Scott Manson om ikke farvet så dog mulat. Endnu engang er det lykkedes for Philip Kerr at skrive en vedkommende og aktuel krimi med rødder i fodboldens verden.

Philip Kerr: Guds hånd. Oversat af  Rasmus Klitgaard Hansen. 327 sider. Modtryk

Ondskab og magt i adelskredse

Nis Jakobs thriller Tigerbjerget begynder i nærheden af Svendborg på Brochenborg i godsets zoo, hvor man finder den 94-årige lensgreve Erich August Broch død, delvis ædt af en af havens sultne hantigre. Den gamle mand er blevet væltet ud af den rullestol, han i mange år havde været bundet til. Det bliver derfor klart, at der er tale om mord, da lensgreven ikke havde kunnet komme ind til de vilde dyr af egen kraft. Spørgsmålet er så, hvem der ville have mest gavn af at slå Broch ihjel. Godset var i gang med en rationaliseringsrunde, da lensgreven ikke mente, at indtjeningen fra den zoologiske have var stor nok. Derfor var godsets direktør Klaus blevet beordret til at fyre blandt personalet, hvilket ville indebære, at chefzoologen Elizabeth Andersen skulle afskedige Peter, der var både dyrepasser og kommunikationsmedarbejder, men som samtidig var Elizabeths elsker. En af årsagerne til godsets skrantende økonomi var, at lensgrevinde Henriette Lloyd von Wettenstein dels brugte for mange penge, dels at hun havde fået den idé at få en ghostwriter til i hendes navn at skrive familien Brochs historie. Denne opgave blev overdraget til tekstforfatteren Janus, der tidligere havde været tilknyttet til det reklamebureau, godset anvendte, og han blev under skriveprocessen installeret på Brochenborg.  Samtidigt fik advokaten Kristian McBannister på sin mors dødsleje at vide, at lensgreven var hans far, Én, der også kunne være en mulig morder, var lensgrevinden, da Erich von Broch netop havde bedt sin egen advokat om at skrive et nyt testamente, hvor hele godset samt lensgrevens formue ved hans død skulle overgå til et fond, som kunne videreføre godsets zoo. Under sin research til bogen om Broch-familien finder Janus ud af, at Erich August Broch i sine unge dage var en frygtet leder af en kz-lejr i Hviderusland, og at de mandlige medlemmer af Brochfamilien gennem generationer har forgrebet sig på egnens unge piger, hvoraf nogle har været forsvundet for aldrig senere at blive fundet. Som om dette ikke var nok, er en jødisk nazijæger a la Wiesenthal på sporet af den gamle lensgreve.

I bedste whodunnit stil bevarer forfatteren spændingen helt frem til slutningen, men den store litteratur er der ikke tale om. Måske er ghostwriteren Janus Nis Jakobs alter ego, for et sted står der, at han havde haft tilfældige freelancejobs som tekstforfatter samt tre forliste forsøg på at skrive en roman og små 50 afslag fra forlag. Kan det være derfor, at Tigerbjerget er udkommet på forfatterens eget forlag Jakobs Press?   

Ikke desto mindre er Tigerbjerget en ret underholdende krimi, hvor der blandes lidt Morten Korch med lidt Hans Scherfig - inspireret af virkelighedens Knuthenborg Safaripark.

Nis Jakob: Tigerbjerget. 339 sider. Jakobs Press

Reality-spænding

Plottet i Catrine Tollströms Eksperimantet er at svensk tv satser på en Robinson-agtig gang reality-tv på en fjern, isoleret tropeø, Palawu, skal deltagerne dyste i både kampsport og i at overleve, og de fire deltagere, to kvinder og en mand er alene på øen sammen med tv-holdet, der bl.a. består af både produktionsmedarbejdere, en fotograf, en kameramand, en serviceingeniør og en kokkeelev samt naturligvis projektlederen Åse Nordenskiöld, der er sendt til øen for at erstatte den tidligere projektleder Ditmar Rudeman, der blev sendt hjem af produceren efter en uheldig episode med en kvindelig deltager. Øen er delt sådan op, at produktionsmedarbejderne er installeret på et hotel på øens ene side, mens deltagerne skal dyste på den anden side af øen. Alle har skullet aflevere deres mobiltelefoner ved ankomsten, og kun en enkelt journalist har fået lov til at dække begivenhederne. Ingen må vide, hvor øen ligger, og da kontakten til fastlandet afbrydes på uforklarlig vis, sker der en række foruroligende hændelser. Snart opstår der konflikter mellem både deltagere og produktionsmedarbejdere, og ingen kan stole på andre end sig selv. Samtidig bliver det tydeligt, at der er kræfter, som vil skabe kaos for at rette verdens opmærksomhed på begivenheder på øen. Det bliver livsfarligt at involvere sig i de interne stridigheder, og der er ikke muligheder for at forlade øen. Det udvikler sig til en psykologisk thriller, hvor ingen ved, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Til de allersidste sider lykkes det for den debuterende forfatter at holde spændingen og uhyggen ved live, og det hele resulterer i en dramatisk afslutning. At Catrine Tollström er uddannet adfærdspsykolog mærkes tydeligt, og det er sympatisk, at hun har brugt sin viden på at skrive en spændingsroman frem for at skrive fx en doktordisputats. Anbefalelsesværdig til alle, der elsker gys og spænding.

Catrine Tollström: Eksperimantet. Oversat af Kamilla Pontoppidan Haderup. 447 sider. HarperCollinsNordic

Suveræn norsk politikrimi

 

For et par år siden introducerede den prisbelønnede norske forfatter Samuel Bjørk de to efterforskere Mia Krüger og Holger Munch i Der hænger en engel alene i skoven. Nu er Bjørk, der er et pseudonym for Frode Sander Øien, aktuel med et nyt bind om de to efterforskere, Uglen dræber kun om natten. En teenagepige bliver fundet myrdet i en skov under omstændigheder, som peger hen imod et ritualmord. Hun ligger nøgen på et leje af uglefjer midt i et pentagram af lys, og der er anbragt en hvid blomst i munden på hende. Politiet finder ret hurtigt ud af, at hun hedder Camilla Green, og hun har været meldt forsvundet af lederen af Hurumland Gartneri. Det er et sted for unge med problemer, og hvor lederen Helene Eriksen er som en slags mor for de unge. Det mærkelige er blot, at Helene Eriksen senere havde trukket efterlysningen af Camilla tilbage. Under efterforskningen kan politiets computerekspert Gabriel Mørk oplyse, at Camilla Green havde slettet alle data på sin computer nogenlunde samtidig med, at hun forsvandt. Snart efter melder en ung mand sig til politiet og tilstår mordet, men politiet tror ikke på ham. Derimod kommer der skred i sagen, da en computerhacker henvender sig med en uhyggelig film af den myrdede pige, som åbenbart blev holdt fanget af en fuglelignende person. Samtidig får læseren indblik i, hvordan Holger Munchs datter Miriam er kommet med i en gruppe, der kalder sig Dyrenes Befrielsesfront. Både Mia Krüger og Holger Munch har deres problemer at slås med. Mia har efter tidligere traumatiske begivenheder selvmordstanker, og hun har et overforbrug af både piller og spiritus, mens Holger har været igennem en opslidende skilsmisse. Da Miriam også forsvinder, bliver det for politiet et kapløb med tiden, for måske skal Miriam bruges til at udfylde den rolle, som Camilla Green tidligere havde. Uglen dræber kun om natten er koncentreret spænding, og plottet er fint konstrueret. Absolut én af årets bedste krimier.

Samuel Björk: Uglen dræber kun om natten. Oversat af Rolf Stavnem. 439 sider. Rosinante

10 gange domestic noir

 

Det er et ganske vellykket projekt, Byens Forlag har søsat med novellesamlingen Mord i din hjemby, hvor 10 forfattere af krimier har henlagt historierne til de byer, de selv er vokset op i. Byerne er Aarhus, Dianalund, Frederiksværk, Helsingør, Ikast, Nykøbing Falster, Roskilde, Ullerslev, Gl. Holte og øen Orø, og forbrydelserne er meget forskellige, varierende fra hævn og berigelsesforbrydelser til det meget aktuelle matchfixing. Flere af mordene bliver først betragtet som selvmord, men dygtige opdagere finder ud af, at sandheden er en helt anden. Forfatterne er Hanne Bech Hansen, Mikkel Birkegaard, Søren og Lotte Hammer, Lars Kjædegaard, Jesper Bernt, Dorthe Annette Hansen, Rune Stefansson, Thomas Aagaard Skovmand, Lene Hjort og Christian W. Larsen og Stephanie Caruana, og som en lille krølle på hver historie, følger et miniinterview foretaget af Rasmus Lund Nielsen og Martin Ringgaard samt lidt om de pågældende forfattere, og hvad de ellers har skrevet. De 10 noveller er spændings- og kvalitetsmæssigt meget forskellige, men flere af dem kan godt give appetit på at læse andre af forfatternes bøger.

 

Mord  i din hjemby. 255 sider. Byens Forlag

Noir i topklasse

 

Hovedpersonen i Peter Swansons De der fortjener at dø, Lily Kintner møder Ted Severson i en lufthavn, og de kommer til at sidde ved siden af hinanden i flyet fra London til Boston. Ted bliver med det samme interesseret i den smukke rødhårede Lily, og undervejs i flyet udveksler de historier. Ted fortæller, hvordan han og hans kone, Miranda er ved at få ombygget deres drømmehus, som de har købt for småpenge med Brad Daggett som entreprenør. Da Ted en dag kommer til huset, overrasker han Miranda og Brad midt i et samleje, og Ted siger nærmest for sjov, at han godt kunne finde på at slå sin kone ihjel for, hvad hun har gjort. Til Teds overraskelse siger Lily, at det vil hun da godt hjælpe ham med, for vi skal alle dø en dag, og hvad betyder det, at nogle halvdårlige æbler bliver plukket, før de er modne. Da Lily og Ted mødes hjemme i Boston, fortæller Lily om de skeletter, hun har i skabet, som stammer helt tilbage fra hendes barndom. Ted er blevet forelsket i Lily, og sammen planlægger de, hvordan Miranda skal ombringes, men så sker der ting og sager, der fuldstændigt ændrer deres planer med det resultat, at andre kommer galt af sted. Mere skal ikke røbes her, men læseren får historien gennem flere forskellige jeg-fortællere: Ted, Lily, Miranda og til sidst politimanden Kimball. Foruden at være spændende til sidste punktum, er historien også fyldt med humor som fx Kimballs små limericks: ”Jeg kendte engang en rødhåret pige, hvis numse var smuk, ja helt uden lige. Jeg håbed’ en dag, sensuelt o-la-la, min hånd ned i trussen at snige.” Hvordan, Peter Swanson har bevæget sig under de store forlags radar, er uforståeligt, for hans romaner er kommet på det lille forlag Anton & Ludwig – og selv om jeg kun har læst den nyeste, så er det noir i topklasse. Kan varmt anbefales!

Peter Swanson: De der fortjener at dø. Oversat af Peter Lindgaard. 321 sider. Anton & Ludwig

Spændende og velskrevet toer

 

Man taler ofte om den svære toer, men det er lykkedes fint for Nina Vad Holtum at skrive en efterfølger til sin vellykkede debut, Ikonen, om konservatoren Lærke Lind. Den nye hedder Konservatoren, og hvis man læser bagsideteksten og ikke har læst Ikonen, behøver man sådan set heller ikke at gøre det, for her røbes det, at Lærke slog sin utro mand ihjel og slap godt fra det. Lærke Lind, der på bogens omslag bliver præsenteret som: Kvinde, kæreste, mor og (morder), er blevet kæreste med sin gamle ven, kollega og studiekammerat Mik, som bliver inviteret til Athen af en kvindelig græsk kollega, Anna, for at identificere en gammel græsk ikon. Lærke er usikker på, om der er mere end arbejde mellem Mik og Anna, men vælger alligevel at rejse ned til Athen for at deltage i undersøgelserne. Mens Lærke døjer med sin jalousi, er hun hjemme i Danmark flere gange blevet forulempet af sin afdøde mands kæreste, Camilla, som hun er overbevist om, bliver ved med at forfølge hende. Og desuden er Lærke angst for, om det vil blive opdaget, at det var hende, der myrdede sin mand. Læseren får også i det nye bind en viden om ikoner, og om hvordan mange af de uvurderlige billeder blev tilintetgjort i 1500-tallet, fordi religiøse fanatikere mente, at det var forkert at tilbede billeder i stedet for at tilbede Gud. Mens Lærkes egen historie er sat med almindelig typografi, får læseren Camillas oplevelser sat med kursiv. Konservatoren er ikke nogen kriminalroman i den forstand, men den er en roman om både kærlighed, jalousi og hævn. Og så er den selvfølgelig en spændingsroman på den måde, at også Konservatoren har en overraskende slutning.

Nina Vad Holtum: Konservatoren. 313 sider. Clausen Publishing

Fin kollektiv-krimi

 

I skyggen af Sadd 2 er som forgængeren skrevet af fire danske krimiforfattere, men her er Sara Blædel blevet skiftet ud med Agnete Friis, der sammen med Gretelise Holm, Kars Kjædegaard og Steen Langstrup, og det er ikke en forudsætning, at man har læst I skyggen af Sadd 1. Man er tilbage i Byen, hvor penge kan købe alt, uden at nogen spørger, hvor de kommer fra. Jimmy Sadd er nu en respekteret forretningsmand, men der foregår stadig mange ting i hans skygge, som ikke tåler dagens lys. På Royal Park Palads Hotel, hvis personalerum populært bliver kaldet De Forenede Nationer på grund af personalets mange forskellige hudfarver, nationaliteter og sprog, mødes stuepigerne til dagens første kaffepause, og her fortæller Frida Kulash sin makker Ewa, hvordan hun servicerede en gæst, der lå splitternøgen med en kæmpe morgenstivert på og viftede med et bundt pengesedler. Den form for service er ikke fremmed for Frida, der tidligere har haft statistroller og en enkelt birolle i pornofilm. Tilbage på morgenjobbet bliver Frida overfuset, da hun vil gøre rent på et værelse, hvor en usympatisk radiovært, kaldet Baggårdskartten Jack er sammen med en ung sangerinde. Da Frida lidt efter går ind på værelse 619 finder hun en død kvinde siddende i badekarret, fuldt påklædt med en pistol Walter PKK med lyddæmper i hånden. Frida skriger og Baggårdskatten Jack og sangerinden kommer hen for at se, hvad der er sket. Umiddelbart ligner det selvmord, men hvorfor bruge lyddæmper, når man vil tage livet af sig. I det hele taget er der mange dunkle punkter, og kriminalbetjent Andrea Sabueso og hendes kollega Bremer, kaldet Batman, indleder en undersøgelse. Det viser sig, at den døde kvinde i badekarret er Ingrid Beate de Rasprodano, som er gift med ministeren Henry de Rasprodano, og hun har gennem de seneste år jævnligt indlogeret sig på værelse 619, men hvorfor? Imens har både Baggårdskatten Jack og Andrea Sabueso deres at slås med. Baggårdskatten, der ejer sin radiostation, skylder så mange penge væk, at han er truet af sine kreditorer, mens Andrea, der er midt i en skilsmisse med kollegaen Leo, ligger inde med en video, hvor den tidligere ægtemand er involveret i et orgie, som kan koste ham jobbet i politiet. Derfor bliver Andrea opsøgt af Leo, der vil have hende tilbage, hvad hun absolut ikke har lyst til. Jimmy Sadd har været udsat for et attentat med en pistol magen til den, som den døde ministerfrue holdt i sin hånd, og Sadds bodyguard overlevede ikke attentatet. Måske kan de to skudepisoder have noget med hinanden at gøre. Er det det samme våben, som er blevet brugt, og er der tale om mord på ministerfruen og ikke selvmord. Alt det skal Andrea Sabueso og hendes folk finde ud af, så der er spænding til de allersidste sider. Det er Steen Langstrup, der har stået for plottet, og det er fint lykkedes for ham at få de fire forfattere til at samarbejde. I skyggen af Sadd 2 er dansk noir, når det er bedst!

Steen Langstrup: I skyggen af Sadd 2. 186 sider. 2 Feet Entertainment  

Aktuel pageturner fra Mellemøsten

Efterfølgeren til Mogens Bloms Gidsel i Amman har igen Maiken Tarp fra Forsvarets Efterretningstjeneste i hovedrollen. Det nye bind hedder Arven fra Basra, og efter den dramatiske gidselaffære i Amman, hvor Maiken blev kæreste med journalisten Kåre Nygaard, har hun været hjemme at vende, da en tolk, som har arbejdet for Danmark, bliver myrdet i Amman. Den myrdede tolk, Wasim Jabiri, der havde været én af Maikens nære medarbejdere, er med på en liste over 78 tolke, hvoraf 37 stadig er spredt på 14 lande i Mellemøsten, Europa og USA. Listen, som ISIS-lederen Nasir Fayez et halvt år tidligere havde lagt på nettet,  ligger ved siden af Wasims lig med hans navn streget ud. Derfor bliver Maiken igen sendt til Mellemøsten for at forhindre, at der er andre, som vil blive streget ud på listen. Samtidigt med at Maiken rejser til Amman, følger Kåre samme vej, da han skal dække sagen for sin avis, og da han vil have et interview med Wasims enke. Men Maiken forsøger i første omgang i samarbejde med den jordanske efterretningstjeneste at holde Kåre væk fra enken, da det vil forkludre sagen yderligere. Imidlertid kommer endnu en tidligere tolk, Salman al-Hamid i FEs søgelys, og han er rejst til Egypten, men inden det egyptiske politi når at beskytte ham, er også han myrdet. Snart begynder myndighederne at mistænke en amerikansk konvertit, der går under dæknavnet Kevin Roberts, som har erfaringer fra sikkerhedsbranchen, og pludselig er Maiken også i fare på grund af hendes fortid som spion i Basra og Bagdad. To forskellige sikkerhedsfirmaer har opereret i Mellemøsten, dels Triple Impact og en ny konkurrent, Team Alpha, der har heasdhuntet Kevin Roberts, og det bliver klart for efterretningsfolkene, at én af tolkene gemmer på noget, som et af sikkerhedsfirmaerne vil have fat i. Noget, der har med en episode i 2007 at gøre. Da Maiken bliver beordret at vende tilbage til Danmark, tager hun ikke direkte ind til chefen, Godtfredsens kontor, men kører en omvej, hvad der får fatale følger, inden det hele eskalerer under et møde på Hotel Tivoli på Vesterbro i København. Spændingen holder til de allersidste sider i dette mesterstykke af en thriller. Man mærker, at Mogens Blom, der har været ansat i Udenrigsministeriet i 17 år og bl.a. været seniorrådgiver på ministeriets mellemøstkontor, ved, hvad han skriver om. Og så kræver Arven fra Basra ikke, at man har læst det foregående bind om Maiken Tarp.

Mogens Blom: Arven fra Basra. 375 sider. Lindhardt og Ringhof

Fin politikrimi

 

Inge Weingartes nye krimi Blodhævn begynder i Helsingør, hvor en mand opdager liget af en kvinde i færgehavnen. Politiet med drabschef Bengt Langer i spidsen bliver tilkaldt, men umiddelbart er der intet, som kan afsløre kvindens identitet, andet end at hun ser ud til at stamme fra Balkan. De der bliver offentliggjort et billede af hende i avisen, viser det sig, at hun hedder Zamira Hajdini, da hun bliver genkendt af en kollega, som arbejder på samme rejsebureau, hvor Zamira også var ansat. Hun er i foråret 1999 kommet til Danmark sammen med sin mor og to søskende, efter at hendes far og bedstefar var blevet skudt under de etniske udrensninger i det tidligere Jugoslavien. Politiets første mistænkte bliver en dansk mand, som Zamira havde slået op med et års tid tidligere, men på Café Balkan på Nørrebro, hvor Zamira kom jævnligt, havde hun en uge tidligere været oppe at skændes med en serber, og nu foretager politiet en række afhøringer på den café, som hovedsageligt besøges af indvandrere fra det tidligere Jugoslavien. Efterhånden lykkes det for politiet at finde frem til den mand, hun skændtes med – en gennemkriminel serber og gammel kending af svensk politi, som er bosat i Malmø. Da politiet vil opsøge ham på hans bopæl, finder de ham myrdet. Lige siden fundet af Zamiras lig har journalisten Beate Grehn beskæftiget sig med sagen, og med hjælp fra Bengt Langer får hun forbindelse til politiet i Albanien, da det virker som om, roden til de blodige begivenheder skal søges der. Hun rejser der ned, og nu begynder trådene at blive redet ud. Mere skal ikke røbes her, men enden på historien er både blodig og dramatisk inden den højst overraskende slutning. Det er en vedkommende roman, hvor man får meget at vide om de etniske udrensninger i et land, hvor der er rodfæstede traditioner for blodhævn. Inge Weingarte har tidligere skrevet en krimi om Bengt Langer og hans team (Den bosniske forbindelse). Den har jeg ikke læst, men man kan glimrende glæde sig over Blodhævn uden at have læst forgængeren.

Inge Weingarte: Blodhævn. 469 sider. Skriveforlaget

Flot afslutning på Henning Juul-krimierne

 

Banesår er titlen på den femte og sidste roman i Thomas Engers Henning Juul-krimiserie, og den begynder med en forbrydelse tilbage i januar 1996, hvor en ældre kvinde bevidst bliver kørt ned af en bil, hvilket virker som en regulær likvidering. I oktober 2009 bliver Henning konfronteret med et billede, der viser hans søster Trine, som senere blev justitsminister, i samtale med en dybt kriminel Durim Retzepi fra Kosevo. Et billede, der er taget nedenfor Hennings lejlighed samme dag, som lejligheden udbrændte, hvorved hans lille søn Jonas omkom. I de foregående år har Henning Juul forsøgt at finde ud af, hvorfor hans lejlighed skulle brændes af. Juuls journalistkollega på 123Nyheder, Iver Gundersen, der nu er kæreste med Hennings tidligere kone Nora Klemetsen, har fundet frem til noget, der kan sætte skub i opklaringen af branden, der førte til Jonas’ død, og han ringer til Henning for at mødes med ham, men på det tidspunkt er Henning på vej til lufthavnen for at få en forklaring af sin søster om det afslørende billede af hende og Retzepi. Bagefter kører Henning hjem til Iver, men da er det for sent, for Iver er blevet myrdet, inden han kunne nå at fortælle noget. Det viser sig, at hele sagen har drejet sig om kyniske forretningsfolk, der udstykkede og solgte lejligheder i Norge, for senere at fortsætte denne virksomhed i Natal i Brasilien, hvor formålet var at hvidvaske penge, hvilket foregik gennem en mellemmand, advokat Preben Mørck, som var manden bag øgenavnet Fedtmule. Mørck var advokat for en kriminel forretningsmand, der havde et par serbokroater, bl.a. Durim Retzepi i sit sold til at foretage de beskidte opgaver som fx likvideringer. Da den spegede sandhed endelig går op for Henning Juul, bliver han af forretningsmanden tvunget ind i en bil og kørt ud til en hytte ved en skovsø, hvor det hele slutter på dramatisk vis. Men undervejs derud får Henning klarhed over, hvorfor hans lejlighed i sin tid blev brændt af.

I modsætning til seriens fire foregående bind er der ikke sidehistorier med i dette bind, hvor Henning Juul kan koncentrere sig om at opklare, hvordan hans søn Jonas døde, og hvad det var, som ikke måtte komme frem i pressen. Men det drejede sig ikke kun om hvidvaskning af penge – det var også et spørgsmål om hævn mellem kriminelle. En mesterlig serie afsluttes her med det hidtil bedste bind, som har en højst overraskende finale.

Thomas Enger; Banesår. Oversat af  Ilse M. Haugaard. 335 sider. Modtryk

Effektfyldt spændingsroman

Ine Bertelsen & Jan Schwerdfeger har med Fjernstyring skrevet en yderst spændende og effektfyldt krimi.

 

Historien foregår et par år ude i fremtiden, og det hele begynder, da fem hætteklædte terrorister den 11. februar 2017 stormer direkte ind i Danske Central Benks hovedsæde bevæbnet med maskinpistoler, hvorefter de begynder at skyde løs på alt og alle. Flere bliver dræbt og i løbet ganske kort tid er Antiterrorkorpset med teamleder Leo Brix i spidsen til stede. Terroristerne har taget gidsler med op i bygningen, men inden de har fremsat krav for frigivelse af gidslerne, sker en større eksplosion, der senere viser sig at være et missil rettet mod bygningen. Adskillige mennesker bliver revet i stykker, og da regnskabet bliver gjort op, er syv politifolk, flere terrorister og 15 civile blevet dræbt, og Leo Brix er blevet såret. De dramatiske begivenheder er blevet dækket af nyhedsstationen 24NET, hvor Brix’ tidligere hustru Tanya arbejder som journalist under stationens daglige leder, Lisbeth Nystrøm.

Et par år efter kontakter politiinspektør Finn Melby Brix for at orientere ham om, at der dagen efter vil komme en rapport, der er meget kritisk omkring Antiterrorkorpsets håndtering af ødelæggelsen af Danske Central Bank. Leo Brix, der nu sammen med sin stab arbejder med en sag om kokainsmugling og med en større hashsag på Christiania, hvor rockergruppen Devils Platoon er involveret, bliver af sin chef gjort klart, at han kan risikere at blive kørt ud på et sidespor enten i distrikspolitiet eller i paskontrollen, da rapporten vil konkludere, at hans manglende dømmekraft resulterede i, at sagen udviklede sig så fatalt. Det bliver snart klart for Brix, at han er oppe mod magtfulde kræfter, for den internationale storbank IGF er styret af et internationalt netværk. Ind imellem møder læseren romanens virkelige skurke, Dr. Gerhart Fibinger, der er formand for IGF Banks bestyrelse, Heinz Schlossinger og Dieter Mynster, der er ekspert i aflytning, kendisadvokaten Anja Smith og hendes narkoafhængige kæreste Lasse Lindgren, der dog kort tid efter bliver dræbt i et enormt harmonikasammenstød på en motorvej.

Der bliver snart meget mere at arbejde med for Leo Brix, hans kollega, Sofia Kvist og den nyansatte Eric Funk Mikkelsen, og også Herdis, der der er ansat hos Leo Brix, og som er forelsket i ham, kommer virkelig på farligt arbejde.

Nyhedsstationen 24 NET, der har været meget aktiv i dækningen af attentatet mod Danske Central Bank, bliver også udsat for et større angreb med flere døde, og i sidste del af romanen, afløser den ene blodige episode den næste, og inden man lægger Fjernstyring fra sig, er adskillige personer blevet myrdet. Mere skal ikke røbes her. Da romanen jo først foregår om et par år, er der beskrivelser af både brugen af droner, og overalt i København er der opstillet kontrolposter, hvor byens beboere bliver flittigt visiteret. Der er tale om en yderst effektiv thriller, som både er velskrevet og virker meget troværdig i disse terrortider. Meget mere om handlingen skal ikke røbes her, da det i så fald ville ødelægge spændingen. Fjernstyring er første del af en trilogi, hvor de to næste bind hedder Trojanske Heste og Kritisk Masse. Dem glæder jeg mig allerede til at læse.

Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger: Fjernstyring. 342 sider. Skriveforlaget

Overvågning

 

Jourmalisten Elliot Boye, der er hovedperson i Finn Halfdans Et nødvendigt offer bliver overvåget af Politiets Efterretningstjeneste, fordi han er i gang med at skrive artikler om en hemmelig og betændt sag, der også involverer den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Det drejer sig om Mohamad Mahatma, der sammen med en kammerat, Joel, blev anholdt, da politiet stoppede en flyttevogn på Amager, hvor de var i gang med at flytte for en kammerat. Grunden var, at PET mistænkte Mahatma for at være en af verdens mest efterlyste terrorister, men da det viste sig ikke at være tilfældet blev han løsladt, mens hans makker forsvandt. Grunden til anholdelsen var, at den amerikanske præsident var på besøg i Danmark, men det lykkedes ikke efterfølgende for Mahatmas sagfører at opnå erstatning for uberettiget tilbageholdelse, da der var fiflet med anholdelsesrapporten. Da Elliot, hvis mor var amerikaner, og som i sin tid blev likvideret, finder ud af, at PET overåger ham, tager han sine egne forholdsregler ved bl.a. at bryde ind i den lejlighed, hvorfra overvågningen foregår, og der placere aflytningsudstyr, som han har anskaffet gennem en ven, som er ekspert på det område. Mens Elliot arbejder på historien, har han sine besværligheder på avisen, hvor en redaktionssekretær mener, at han bruger unødig tid på at skrive sin historie, men han får en allieret i avisens kvindelige chefredaktør, der opfordrer ham til at fortsætte sine undersøgelser. Snart viser det sig, at Elliot er oppe imod meget stærke kræfter, og hans liv er flere gange i fare. Efter en serie dramatiske begivenheder i Danmark, rejser han til USA, hvor han i Arizona har familie, der arbejder i politiet, og her bliver det til en konfrontation mellem hans familie af politifolk og CIA, og det hele ender med at meget falder på plads – også hans evige spørgsmål om, hvorfor hans mor i sin tid blev slået ihjel.

Debutanten Finn Halfdan, der er journalist på TV Avisen, skriver både godt og til tider vittigt, og han har faktisk hentet sin historie fra virkeligheden, nemlig en sag fra klimatopmødet i 2009, hvor politiet anholdt tre uskyldige mænd i en varevogn i jagten på en eftersøgt terrorist, og hvor Den Uafhængige Politiklagemyndighed kulegravede sagen i to år, uden at man fandt frem til de betjente, som havde behandlet de anholdte meget hårdhændet.

Det er med stor succes lykkedes for forfatteren, at spinde en historie på denne sag, der både virker realistisk, og som er uhyre spændende fra først til sidst. En meget lovende og løfterig debut.

Finn Halfdan: Et nødvendigt offer. 309 sider. People’sPress

Overraskende plot

 

Kriminalinspektør Emma Sköld er endnu en gang hovedperson i en krimi af svenske Sofie Sarenbrant. Babysitteren hedder bogen, og det begynder et halvt år efter, at Emma var ude for en rideulykke, hvor konsekvensen har været, at hun i et det halve år har ligget i koma, og hvor ingen i begyndelsen overhovedet regnede med, at hun ville vågne op igen. Hun var en måned før ulykken netop blevet mor til en datter, som kæresten, Kristoffer har måttet sørge for. I Emmas fravær har han fået sin tidligere kæreste, Hillevi, til at passe datteren Ines. Det er en ordning, som passer Hillevi særdeles godt, for hun har dels tidligere mistet en lille datter, og dels er hun aldrig rigtig kommet sig over bruddet med Kristoffer, Han har imidlertid ikke turdet fortælle Emma om sit valg af babysitter, muligvis tror hun, at det er hendes søster, Josefin, der ind imellem hjælper Kristoffer. Efter at Emma er vågnet fra sin koma, er hun stadig nødt til at blive på hospitalet, da hun nemt kan få et tilbagefald. Her tænker hun på ulykken, og hun begynder at forestille sig, at det slet ikke var en almindelig ulykke, men måske et forsøg på at slå hende ihjel. For samtidig har hun på fornemmelsen af, at Kristoffer skjuler ét eller andet for hende. Hun får sin kollega, Nyhlén, der flere gange besøger hende på hospitalet, til at tage ud til det sted, hvor hun røg af hesten, og her finder Nyhlén en halskæde, som Emma ikke kan huske, at hun har set før. Læseren får at vide, at Hillevi arbejder på hospitalet som rengøringsassistent, når hun ikke passer Ines, men det har hun ikke fortalt Kristoffer.  Det er klart, at Hillevi helst ser, at Emma ikke vender tilbage til Kristoffer og Ines, men hvad der videre sker af dramatiske hændelser, skal ikke røbes her, for det lykkes for Sofie Sarenbrant at fastholde både spændingen og uhyggen til de allersidste sider. En fremragende komponeret thriller.

Sofie Sarenbrant: Babysitteren. Oversat af  Kamilla Jørgensen. 343 sider. People’sPress

 

Løfterig spændingsdebut

Morten Thor Hansens spændingsroman Bernsteins hemmelighed begynder med, at hovedpersonen Charlotte Holm får et telefonopkald om, at hendes far ligger for døden i sit hjem på Bornholms østkyst. Faren, som Charlotte har været på kant med i årevis, bor alene sammen med sin hushovmester, Svenningsen. Ikke desto mindre rejser Charlotte tilbage til sit barndomshjem, men da hun når frem, er hendes far død. Mens Charlotte sammen med Svenningsen ordner de praktiske ting i forbindelse med dødsfaldet, falder hun over forskellige hemmeligheder, der har rødder tilbage til Besættelsen. Her var faren, Carl Theodor Holm, som var arkitekt, særdeles tyskvenlig, for nu at sige det pænt, og der var tyske soldater installeret i det store palæagtige hus. Efter krigen blev Holm og hans far begge tiltalt for værnemageri, men begge blev siden frikendt. Dog var der ingen tvivl om, at de havde haft mere samarbejde med tyske flådeofficerer, end godt var – sikkert for at tjene lette penge. Disse oplysninger graver en und journalist frem i det lokale dagblads arkiv, og han finder ud af, at den journalist, som dengang var ved at skrive om sagen, forsvandt sporløst i 1945. Under en løbetur falder Charlotte bogstaveligt over en grav, hvor der ligger et skelet, som under obduktionen viser sig at være den forsvundne journalist, der har ligget begravet i næsten et halvt hundrede år. Da den unge journalist, efter at han har opsøgt forskellige personer, som måske kunne bidrage med oplysninger om den gamle sag, bliver myrdet, bliver det klart for politiet, at der er visse ting, der helst ikke skal frem i lyset, og mordet på journalisten bliver ikke det eneste, der finder sted. Et indbrud i palæet og et overfald på Charlotte viser, at der er noget værdifuldt fra krigens tid, som udenlandske kræfter gerne vil have fingrene i. Læseren har i romanens begyndelse fået fortalt historien om en uvurderlig skat på 27 kasser, bestående af en række kostbare ravsmykker, som tyske officerer i krigens sidste måneder på Førerens befaling sendte med troppetransportskibet Wilhelm Gustloff for at omlade dem til en tysk u-båd ud for Bornholms kyst, og denne skat blev aldrig fundet igen. Kort tid efter sænkede russerne Wilhelm Gustloff i en af historiens største katastrofer, hvor over 9.000 mennesker omkom. Da den dyrebare skat måske aldrig nåede over på u-båden, får Charlotte en god ven, der som hun selv er uddannet dykker, og som nu har sit eget firma til at foretage en farefuld dykning ned til vraget af Wilhelm Gustloff.  Imidlertid er der også russere, der leder efter skatten, og det bliver en livsfarlig aktion. Hvad der videre sker i jagten på skatten – (rav hedder Bernstein på tysk – deraf titlen på bogen), skal ikke røbes her, men læseren kommer også med på en tur til Berlin, inden den meget spændende og actionfyldte afslutning på Bornholm.

Der er en imponerende debut på ikke mindre end næsten 500 sider, Morten Thor Hansen har begået, og den har efter min mening internationalt potentiale. Plottet er godt, og han formår at bibeholde spændingen indtil de allersidste sider. Det bliver spændende at se, om der er mere i denne talentfulde forfatter.

Morten Thor Hansen: Bernsteins hemmelighed. 471 sider. Löwe Publishing

Uhyggelig spænding i Udkantsdanmark

”Der var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel.” Sådan lyder den første sætning i Ane Riels nye roman Harpiks. Fortælleren er pigen Liv, der bor sammen med sine forældre på en ejendom i Udkantsdanmark, nærmere bestemt på en lille ø, kaldet Hovedet, der via en tange, kaldet Halsen, forbinder Hovedet med Kroppen, som er den noget større ø. Faren, der hedder Jens Haarder, er håndværker og specialist i at fabrikere kister, og han har i sin tid lært af sin far, snedkeren Silas, hvordan man på togter til byen Korsted syd for Halsen brød ind hos folk – uden at blive opdaget, og hvordan man så på en ladvogn fragtede ting og sager tilbage til Hovedet, hvor meget blev restaureret på værkstedet af de fingernemme håndværkere, Silas og hans to sønner Mogens og Jens. Silas var en meget omhyggelig håndværker, og aftenen før en kiste skulle afleveres, afprøvede han den sammen med sin søn Jens, og det blev en af Jens’ kæreste barndomsminder. Da Silas dør, er det yngstesønnen Jens, der overtager ejendommen, mens Mogens drager ud i verden for at skabe sig sit eget liv.

Men hver måned kommer der en kuvert med penge, hvor afsenderen bare hedder M. Silas Haarders enke, Else, flytter op på førstesalen i Det Hvide Værelse, mens den smukke boghandlerdatter Maria bliver stuepige, og i begyndelsen kommer fint ud af det med Else, indtil Jens og Maria bliver kærester og senere gift. De to unge får sammen tvillingeparret Liv og Carl, men som spæd dør Carl. Det forhindrer dog ikke Liv i at have Carl med som sin usynlige bror. Liv lærer af sin far at bryde ind i huse syd for Halsen og komme tilbage med tyvekosterne, og Jens lærer hende også et fif, hvor han snakker med købmanden i Vesterby, så Liv imens kan gå ind på købmandens lager og hugge nogle dåser. Hjemme lukker Maria sig mere og mere ind i sig selv, og hun bliver uformelig fed, så da Jens har skaffet sin mor ad vejen, flytter Maria ind i Det Hvide Værelse, og livet går sin vante gang. Med alt det skrammel, der er samlet sammen, bliver ejendommen efterhånden berygtet, men inden Else forsvandt ud af historien, nåede hun at rekvirere en ctor tom container. Liv og hendes far er ofte i skoven, hvor de går på bukkejagt, og hvor Liv lærer at hente kaniner i de fælder, Jens har stillet op, og hun lærer også at flå kaninerne. Liv elsker skoven, og Jens lærer hende at indsamle harpiks og filtrere det, så det senere kan bruges til konservering. Liv bliver god til at skyde med bue og pil, og nogle af hendes gode øjeblikke er, når hun ligger i den store seng i Det Hvide Værelse og hører Maria læse op af Robin Hood. Men også her er der et syndigt rod. En dag dukker et elektrisk apparat op under sengen, og Jens siger, at det er et køkkenredskab til at røre æggesnaps med, men så gav Jens det til Maria, og ”måske forsvandt det ind i hende ligesom alt det andet.” Da Liv nærmer sig den skolepligtige alder, melder Jens hende forsvundet, og efter politiets forgæves eftersøgning, bliver hun meldt død, og nu er hun nødt til en stor del af tiden at opholde sig i containeren, så ingen uvedkommende ser hende. Oveni alt dette bliver Maria gravid og føder en lille pige, som dør under hjemmefødslen, og så skal der ikke fortælles mere af denne grufulde historie. Men der sker meget mere, og Det er på fornem vis lykkedes for Ane Riel at skrive sin svære toer, der næsten er endnu bedre end Slagteren i Liseleje. En ny stor forfatter, som det bliver spændende at følge fremover.

Ane Riel: Harpiks. 257 sider. Tiderne Skifter

Fremragende københavnerkrimi.

 

Vicepolitikommissær Axel Steen, der er hovedperson i Jesper Steins krimier, er i 2011 netop vendt tilbage til jobbet, efter at han to år tidligere var tæt på at miste livet. I Steins nyeste krimi, Aisha, er Axel flyttet fra Nørrebro til Amager. Han er kommet ud af sit misbrug og så er han delefar for sin datter Emma, og endelig har han fået en ny kæreste, som arbejder i PET. Det hele begynder med, at Axel bliver kaldt ud til prestigebyggeriet 8tallet på Ydre Amager, hvor man i en penthouselejlighed har fundet liget af den tidligere PET-terrorjæger Sten Høeck, der nu er sikkerhedschef hos Mærsk. Han er blevet myrdet på en meget makaber måde, hvor hans øjenlåg er skåret væk, måske fordi der var noget, morderen ville have ham til at se. Først er en af teorierne til et motiv, at der er tale om et jalousidrab, da Høeck var en stor kvindebedårer, som havde nedlagt ikke helt få kvinder, deriblandt flere med bopæl i 8tallet. Men da en anden tidligere PET-mand, Per Larsen, også bliver fundet død, begynder Axel at kæde de to dødsfald sammen, fordi de måske har med en tre år gammel terrorsag at gøre. En sag hvor en ung kvinde med indvandrerbaggrund, Aisha, spillede en vis rolle. (Aisha betyder hende der lever). Imidlertid bliver Axels arbejde besværliggjort af, at PET er meget lidt samarbejdsvillig, fordi der er noget, som PET gerne vil have mørklagt.

Sideløbende følger læseren med i den gamle terrorsag, hvor to unge muslimske søskende, Anwar og Shakir i 2007 vender tilbage til Danmark efter en periode i en mellemøstlig træningslejr. PET overvåger med kameraer den lejlighed på Kapelvej på Nørrebro, hvor brødrene bor, og når Anwar hver dag går gennem Assistens Kirkegård for at tømme en såkaldt død postkasse, hvor der kan være lagt besked om det kommende terrorangreb, bliver han også overvåget af PET. Men hvem er den tredje mand, som styrer begivenhederne? Både de to myrdede, Sten Høeck og Per Larsen, spillede en stor rolle i PETs overvågninger, men der var også andre, som stadig er i live, der var involveret på PETs side, så måske er de i farezonen, hvis der er tale om en hævnaktion.

Trådene samles i 2011, da Axel Steen endelig mener, at han har fundet frem til, hvem der myrdede de to PET-folk, men først kommer læseren igennem nogle meget dramatiske begivenheder.

Der er meget lokalkolorit i Jesper Steins romaner. Hvor han tidligere ramte plet i sit billede af Nørrebro, skildres stedet, hvor Axel Steen nu bor, sådan her: ”Ejendommen, han boede i, var fra 40’erne og havde længe trængt til en kærlig hånd. Han var omgivet af pensionister, studerende, indvandrere og kontanthjælpsmodtagere, lige om hjørnet lå et stort alment byggeri, og længere nede ad gaden lå Sundholm, byens største herberg for hjemløse. 300 meter den modsatte vej strålede Eberts Villaby men 90 palækopier fra århundredeskiftet, som et lille stykke Hellerup, der var blevet tabt lige i hjertet af Lorteøen – sådan var Amager: befriende planløst beboet af mennesker af alle slags.”

Med Aisha har Jesper Stein skrevet sin hidtil bedste bog, og faktisk er det én af de bedste danske krimier, jeg nogensinde har læst. Spændende, vedkommende og velskrevet fra først til sidst!

Et eventyr

Det er meget vanskeligt at sætte Christian Mørks roman Drengen, ingen kunne finde i bås, for den ligner ikke noget af det, han har skrevet i sine otte foregående romaner.

Det er en eventyragtig historie, der udspiller sig i Vermont, hvor en gruppe krigere har slået sig ned i en skov under lederskab af den karismatiske præst James. De ligger i evig kamp med ”de almindelige”, hvis vejvæsen bl.a. er ved at anlægge hovedveje lige i nærheden af skoven, hvilket de betragter som samfundets overgreb på deres livsstil. Gruppen har rødder tilbage til kolonitiden, og de higer efter et samfund fra før verden gik af lave, De syr deres eget tøj, og de støber deres egne kugler.

Vejarbejderen Harold boede i nærheden af skoven, hvor gruppen holder til, og da romanen begynder, er hans gård nedbrændt efter et brandattentat, hvor hans hustru Iris er indebrændt og måske også hans mindste søn Martin. Men måske er Martin undsluppet flammerne, og nu leder Harold og hans bror efter Martin. Harold har gruppen mistænkt for at stå bag mordbranden, og da der samtidig er flere vejarbejdere, som bliver myrdet, er politiet også på jagt efter drabsmændene. Imidlertid foregår der også en magtkamp internt i gruppen, hvor unge kræfter mener, at man skal fortsætte den væbnede kamp mod ”de almindelige”, mens den mere moderate leder James er modstander af myrderierne. Læserne bliver holdt hen i spænding indtil de allersidste sider, og det er lykkedes for Christian Mørk at skabe et univers, der næsten får én til at tænke på forfattere som fx Tolkien. Jeg blev så dybt fascineret af historien, at jeg læste den to gange lige efter hinanden for at få alle de forskellige nuancer med, så eg kan varmt anbefale Drengen, ingen kunne finde.

Christian Mørk: Drengen, ingen kunne finde. 361 sider. Politikens Forlag

Thriller eller kærlighedsroman

 

Hovedpersonen i Jo Nesbøs Midnatssol, Jon Hansen, er kriminel og på flugt. Han har i Oslo arbejdet som håndlanger for en mafiaboss kaldet Fiskeren. Jons opgave var at inddrive penge fra Fiskerens pushere, og hvis de var for vrangvillige, var opgaven at likvidere dem. Gerunden til, at Jon skulle bruge mange penge, var, at hans kræftsyge datter muligvis kunne reddes igennem en meget dyr helbredelseskur i Tyskland. Da Jon laver en aftale med en skyldner om at dele hans penge og hans amfetamin mod at lade ham leve, mod at han forsvinder, har han mere eller mindre underskrevet sin egen dødsdom, for dem der snyder Fiskeren, vil altid blive straffet. Jon flygter langt nordpå til den lille by Kåsund oppe i nærheden af samernes land. Her går han ind i en kirke for at finde natlogi, og som dyne bruger han en præstekjole. Han vågner, da kvinden Lea skal gøre rent i kirken, hvor hun er sammen med sin søn Knut. Jon fortæller, at han hedder Ulf, og at han er kommet for at jagte ryper. Lea siger, at han kan låne en jagthytte, og da han venter at få tilsendt sin riffel, låner Lea ham sin mands riffel, da han er på havet, hvor det senere viser sig, at han er druknet. Jon/Ulf indtager hytten med sin revolver og sit pengebælte, mens han venter på, at Fiskerens håndlangere skal dukke op. Den underlige hjulbenede same, Matti, fortæller Jon en masse om egnen og dens beboere, som for det meste er kristne læsdianere, bl.a. Leas far, som er præst. Mens Jon bliver forelsket i den smukke Lea, tilbringer han også en nat sammen med en anden kvinde, men det er Lea, som han håber at kunne tilbringe fremtiden sammen med. Men hele tiden lurer frygten for Fiskerens håndlangere, og på et tidspunkt kommer det til en konfrontation med én af dem.

Jon Nesbø, der jo normalt skriver krimier, han med Midnatssol begået en forunderlig smuk blanding af en thriller og en kærlighedsroman. Mere skal ikke røbes her – læs den selv!

Jo Nesbø: Midnatssol. Oversat af Allan Hilton Andersen. 227 sider. Modtryk

En realistisk gyser

 

Susanne Staun er kendt for en række fremragende kriminalromaner, men hendes nyeste roman Velkommen til mit mareridt er svær at sætte i bås med hendes krimier – og så måske alligevel. Jeg-fortælleren, Maria Grønkjær, der er teologistuderende, da historien begynder, møder via netdating sin supermand, Timm Graversen, som hun bliver forelsket i. Egentlig underligt, for Timm er udseendemæssigt en noget kikset person – fem år ældre end hende. Alt det sker kort tid efter, at Marias forhold til Trygve, der har varet otte år med to døtre til følge, er forbi. Maria er nu alene med Cecilie på seks måneder og Terese på tre år, og den lettere overvægtige Marias selvværd er lavt, efter at hun har forladt Trygve midt i sin seneste graviditet. Det, der gjorde en ende på forholdet var Trygves evindelige utroskab. Romanen er rammet ind af en række kapitler, der finder sted i en retssal i Tórshavn i år, og imellem de kapitler får læseren så en række tilbageblik over, hvad der var grunden til, at det hele kørte så meget af sporet. Maria finder ret hurtigt ud af, at Timm er narcissist, og at han hele tiden skal bekræftes i, hvor fantastisk, han er. Forholdet er også næsten ved at gå i stykker, inden det rigtigt er blevet til noget, men Maria bliver på en eller anden uforståelig måde draget imod Timm, og hendes eneste ønske er, at blive kæreste med ham, hvad hun senere kommer til at fortryde bitterligt. For Maria bliver gravid med Timm, og hun føder en lille datter, men allerede her begynder det at gå helt galt, for ikke engang navnet kan de blive enige om. Maria kalder datteren for Nanna, mens Timm kalder hende Christina, når de ikke nøjes med at benævne hende som Bebs. Under graviditeten begynder Timm at sygeliggøre Maria overfor læger, familievejledere og psykologer, familie og veninder. Selv efter at Timm har slået op med Maria, bliver hun ved med at være forelsket i ham, og i den måned hvor de stadig bor sammen, går de også i seng med hinanden, men allerede her finder Maria ud af, hvor meget Timm støtter sig til Fædrelogens hjemmeside, og hun kan se, hvordan han fortæller om deres forhold, selvom han forsøger at sløre det. Modsat Timm søger Maria hjælp hos kvinderne i Det Hemmelige Netværk. Nu bliver det en kamp om hvem, der skal have datteren boende, og via Statsforvaltningen forsøger de at få lavet en samværsordning, men det hele overskygges ustandseligt af Timms meget kreative former for chikane. Imens har Maria fået arbejde som præst, men også det forsøger Timm at ødelægge for hende. Det hele bliver værre og værre, og da Nanna efter samvær hos Timm viser alle mulige tegn på at have været udsat for incest, forsøger Fædrelogen at stemple Maria som utroværdig og for at have fremsat falske anklager.

I det hele taget er der ikke grænser for hvad chikane, Maria og hendes børn bliver udsat for. Bl.a. bliver børnenes kaniner lukket ud, og én af kaninerne bliver fundet død i indkørslen til Marias hus, og på et tidspunkt virker det, som om Maria bliver udsat for et direkte mordforsøg, da møtrikkerne på hendes bils hjul er blevet løsnet, hvilket hun opdager, inden hjulene falder af.

Velkommen til mit mareridt virker på mange måder realistisk, bl.a. fordi flere navngivne folketingsmedlemmer indgår i handlingen, og også fordi Staun lader Timms første advokat være den samme som ham, der angiveligt blev skudt i Københavns byret af faren til den kvinde, som var modpart til en tidligere voldelig ægtemand, der blev såret, mens advokaten døde.

Susanne Staun lægger ikke skjul på, at hun har ladet sig inspirere af en krypteret hjemmeside for voldsramte skilsmisseforældre, men hendes roman, der næsten slutter som en krimi, er et så fremragende portræt af en uhyggelig psykopat, at man sidder med fornemmelsen af, at man har læst et partsindlæg, hvor ens sympati helt er på den chikanerede kvindes side.

Susanne Staun: Velkommen til mit mareridt. 283 sider. People’sPress

En kvinde forsvinder

Den ene af de tre kvindelige hovedpersoner i Paula Hawkins fascinerende debutroman Kvinden i toget, Rachel Watson, kører hver dag ind til London, og ofte stopper toget ved et signal ud for et hus, hvor der bor et ungt smukt par. Huset ligger meget tæt på et andet hus, hvor Rachel boede med sin mand Tom inden deres skilsmisse. Nu bor Tom der sammen med sin nye kone, Anna og deres lille datter. Rachel kender ikke det unge par, men i hendes begrebsverden kalder hun dem for Jason og Jess, men i virkeligheden hedder de Scott og Megan. En dag ser Rachel, at Megan står på husets terrasse, men den mand, hun kysser, er ikke hendes Scott, men derimod en mere mørklødet mand. Kort tid efter forsvinder Megan, og det er her, Rachel finder ud af, hvad parret i virkeligheden hedder, for politiet sætter en større eftersøgning i gang. Rachel, der siden skilsmissen har boet til leje hos Cathy, er dybt alkoholiseret, og ofte henvender hun sig til Tom og hans nye kone Anna, lige som hun opsøger dem i det hjem, som engang var hendes og Toms. Da Rachel henvender sig til politiet, bliver hun ikke betragtet som et pålideligt vidne, og efterfølgende opsøger hun også den forladte ægtemand Scott Hipwell, som hun bilder ind, at hun var veninde til Megan, for at fortælle ham, hvad hun så fra toget. Da Rachel udpeger psykiateren Kamal Abdic som den mand, Megan kyssede, viser det sig, at han og Megan har haft et forhold, men politiet dropper hurtigt mistanken mod Kamal. Det, som gør det kompliceret for Rachel, er, at hun ofte ikke kan huske, hvad hun har foretaget sig i fuldskab. På meget snedig vis veksler handlingen mellem de tre kvinder, og kapitlerne om Rachel, Anna og Megan springer ofte lidt tilbage tidsmæssigt, så læseren selv må forsøge at få hold på, hvad der egentlig er sket. Da Megans lig bliver fundet, intensiveres politiets arbejde, og til det sidste er der spænding om, hvad der egentlig er foregået. Romanen tegner et fint billede af en løgnagtig psykopat, men hvem han er, skal man hen til de sidste sider for at finde ud af.

At Kvinden i toget er solgt til et halvt hundrede lande, kan ikke undre, for spændende er den indtil sidste punktum.

Paula Hawkins: Kvinden i toget. Oversat af Steffen Rayburn-Maarup. 392 sider. Gyldendal

Tysk pageturner

 

Hovedpersonen i den tyske forfatter Sascha Arangos debutroman Sandheden og andre løgne, svindleren Henry Hayden, er en slags åndelig fætter til Patricia Highsmiths Tom Ripley. Hayden er en velhavende bestsellerforfatter, der kører i en smart Maserati-sportsvogn. Han er gift med Martha, der skriver historier, selvom hun aldrig har fået udgivet noget. Hun har ingen ambitioner om selv at blive forfatter, derfor bliver de enige om, at sende dem til nogle forlag i Henrys navn, og da forlæggeren Claus Moreany antager romanen Frank Ellis, bliver det begyndelsen på en eventyrlig karriere, hvor Martha skriver romanerne, mens Henry bliver feteret som succesforfatteren. Den smukke Betty Hansen er forlagsredaktør, og hun bliver også Henrys elskerinde. Da Betty fortæller Henry, at hun er gravid med hans barn, begynder vanskelighederne for Henry Hayden. Skal han gå til bekendelse for konen, eller skal han skille sig af med elskerinden? Her begår Henry en fejltagelse, der får fatale følger, og snart er han viklet ind i så mange løgne, at politiet er på nakken af ham, og samtidig bliver han jagtet af en gammel bekendt, Gisbert Fasch, der i sin tid var på Sankt Renatas Børnehjem sammen med Henry Hayden, og som har et mellemværende med Henry. På forlaget er Claus Moreany også forelsket i Betty, og han planlægger at fri til hende, mens Moreanys sekretær, Honor Eisendraht, er lun på sin chef og frygtelig jaloux på Betty.  Det bliver en kamp for Henry Hayden at skjule sine hemmeligheder, og der er spænding indtil de allersidste sider. Imidlertid er Sandheden og andre løgne også en meget vittig roman, og politimanden Jenssen er prægtigt skildret, specielt hans samarbejde med den anden efterforsker Awner Blum, der er vanvittigt irriteret over sin kollega. Det kan ikke undre, at romanen er blevet en international succes, som nu skal filmatiseres. Jeg glæder mig allerede til at gense historien som film.

Sascha Arango: Sandheden og andre løgne. Oversat af Nanna Lund. 273 sider. People’sPress

Fascinerende thriller fra Island

Højlandet af Steinar Bragi foregår i den islandske ødemark, hvor de to barndomsvenner Ravn og Egil er på weekendtur sammen med deres kærester, psykologen Vigdis og journalisten Anna samt Annas islandske fårehund, Tryg. Det er aften og tæt tåge, da de opdager, at de ikke mere kører på den vej, som er markeret med kantpæle. Mens de søger tilbage mod den man som læser afmærkede vej, støder de ind i et hus, og deres jeep bliver slemt beskadiget. Husets beboere, to ældre mennesker giver dem husly for natten, og den ældre kvinde tilbyder, at de kan låne hendes bil, så de næste dag kan køre efter hjælp. Men de to gamle, som enten er søskende eller gift med hinanden, opfører sig sært. De låser dørene, som om de frygter, at nogen vil trænge ind i huset. Det gør også, at det bliver vanskeligt for de to par at slippe væk fra huset, og hver gang de forsøger mislykkes det i den øde og lumske natur. Samtidig strides Ravn og Egil, der begge har brækket halsen på finanskrisen, og meget bedre går det ikke imellem Vigdis og Anna, hvis forhold er præget af jalousi. Desuden bærer de alle fire rundt på barndomstraumer, som læseren bliver indviet i. Huset, de befinder sig i, rummer også sære hemmeligheder, og hvem er de to gamle egentlig. For at gøre det rigtigt uhyggeligt, fortæller Vigdis også spøgelseshistorier under deres ophold. De fire var velforsynet med spiritus og joints til turen, og der bliver ikke sparet på noget under deres ophold. Hvad der er virkelighed, og hvad der er hallucinationer, bliver ikke helt klart for læseren, men Steinar Bragi formår på fænomenal vis at bygge en uhyggelig stemning op i den golde vildmark, hvor man er langt væk fra mobildækning, og hvor farlige kløfter, faldefærdige broer og gamle stier gør det at færdes vanskeligt, også fordi højsletten hele tiden hjemsøges af sandstorme.

Højlandet er ikke nogen decideret krimi, men snarere et mareridt af en gyser, hvor man som læser aldrig aner, hvad der er virkelighed, og hvad der er indbildning. Læs den og gys med!

Steinar Bragi: Højlandet. Oversat af  Rolf Stavnem. 267 sider. Gyldendal

Klassisk krimi

 

Leonora Christine Skov er ikke den første forfatter, der har fundet på at placere en række personer på et øde sted, hvor de er totalt afskåret for omverdenen. I Hvor intet bryder vinden bliver syv kreative danskere inviteret til et arbejdsophold på den lille ø, Stormø, som ligger i Vesterhavet lidt udenfor Esbjerg. Øen er ejet af en excentrisk rigmand, der har opført det lydisolerede Stormøhus med sine mange flader i genbrugsglas, men ingen af de inviterede ved, hvem det er, som har indbudt dem. På hvert af de syv værelser er der anbragt to porcelænshunde, der spejder ud over vandet. De bliver hentet på kajen i Esbjerg, hvor den mystiske Hr. Winter sejler dem til Stormø, hvor der foruden Winter kun er kokken Igor, der sørger for madlavningen. Langsomt bliver stemningen blandt de syv anspændt, og da én af kvinderne falder i døden fra en udendørs terrasse, og en anden forsvinder i den lille skov på øen eller i mosen, bliver de resterende klar over, at ét eller andet er rivende galt, og at der måske er en morder iblandt dem. Der er ingen radio- eller telefonkontakt til fastlandet, så mulighederne for at vende tilbage til civilisationen er begrænsede. Læseren stifter bekendtskab med de syvs hemmeligheder og livshistorier, og langsomt viser det sig, at der er en person i deres tidligere liv, som binder dem sammen. Men hvad skulle en eventuel morders motiv være til at straffe de syv. Uhyggen breder sig, og de tre mænd og fire kvinder samt den sære hr. Winter er glimrende skildret. Da det går op for de syv, at der ligger tre mænd begravet på øens kirkegård, som muligvis også kan knyttes til nogle af deltagerne, tiltager uhyggen, og man skal hen til de sidste sider for at få forklaringen på, hvorfor de syv blev inviteret til at besøge Stormø, og hvem det var, der stod for indbydelserne. Plottet er ikke nyt, men det er lykkedes fint for Leonora Christine Skov at gøre det vedkommende. En virkelig anbefalelsesværdig krimi – eller samtidsroman.

Leonora Christine Skov: Hvor intet bryder vinden. 358 sider. Politikens Forlag

International pageturner

 

Politiassistent Morten Krog, der har været hovedperson i flere af Steen Harvigs krimier, er på orlov, og han har slået sig ned som psykoterapeut i Harvigs nyeste thriller Copyman.

Dog bliver han hentet tilbage til Politigården af sin gamle makker Carl, der gerne vil have assistance til opklaringen af to attentater på læger, hvilket sker samtidig med, at en af Mortens klienter, Mikael Ekberg, der også er læge, forsvinder. Morten ved, at han kender Ekberg ét eller andet sted fra, og pludselig husker han, at han afhørte Mikael Ekberg ti år tidligere i forbindelse med, at Ekbergs tvillingesøster forsvandt sporløst i Norge, uden nogensinde at blive fundet. Morten ser en sammenhæng mellem forsvindingssagen og mordene, da begge de myrdede optræder på et gammelt billede i Ekstrabladet sammen med bl.a. Ekberg i forbindelse med eftersøgningen af den forsvundne kvinde. Da politiet finder et mystisk z kædet sammen med nogle tal på begge mordsteder, går det op for dem, at det muligvis hentyder til amatørfotografen Zapruder, der i sin tid filmede attentatet på John F. Kennedy, og at de dræbende skud sandsynligvis er kopier af skuddene mod den amerikanske præsident. Imens er Mikael Ekberg forsvundet, og spørgsmålet er nu, om han har noget med drabene at gøre. En større politijagt går i gang, og spændingen holdes ved lige indtil sidste punktum.

Steen Harvig har igen skrevet en spændende og vedkommende thriller, der har så meget internationalt format, at den fortjener at blive udgivet overalt i verden.

Steen Harvig: Copyman. 2. udgave. 239 sider. Siesta

*****

Skilsmissekrimi

Susan Harrison har under pseudonymet A.S.A. Harrison skrevet en roman Den tavse kvinde, der dels er en roman om skilsmissen mellem terapeuten Jodi Brett og entrepenøren Todd Gillbert, dels en spændingsroman, der ender med et mord. Jodi og Todd er godt nok ikke gift, men de har levet sammen i mange år, da Todd begynder at dyrke den unge, smukke studerende Natasha Kovacs, som er datter af Todds gamle ven Dean Kovacs. Det er ikke noget, der huer Dean og slet ikke Jodi, som meget længe bliver holdt hen i uvidenhed om forholdet. Det bliver faktisk først åbenbaret for Jodi, da Todd har gjort Natasha gravid. For inden Todd har fået fortalt det til Jodi, bliver hun kontaktet af Dean, der fortæller det, og da Todd hårdt presset af Natasha endelig får det fortalt det til Jodi. Han flytter fra Jodi, men forholdet til Natasha er også problematisk, og på et tidspunkt er han til middag hos Jodi, og de ender i seng sammen. Derfor er Jodi helt uforberedt, da hun får brev fra Todd, om at hun skal fraflytte deres fælles lejlighed, som hun nu bor i alene og er meget glad for. Jodi har et par gode veninder, og gennem én af dem, Alison, udtænker hun en djævelsk og uhyggelig plan. Mere skal ikke røbes her, men slutningen er meget original og overraskende.

Plottet er naturligvis fint, men den afgørende kvalitet i romanen er efter min mening skildringen af bruddet mellem Jodi og Todd, og hvad deraf følger. Da Todd er flyttet sammen med Natasha, er alt ikke idel lykke, og dels længes Todd tilbage til Jodi, men han begynder også at dyrke en ny ung kvinde. Man mærker, at forfatteren er psykoterapeut, og hendes roman er efter min mening meget mere anvendelig end mange fagbøger, og så er den samtidig uhyre spændende.

A.S.A. Harrison: Den tavse kvinde. Oversat af  Betty Frank Simonsen. 270 sider. Politikens Forlag

 

*****

Savn

 

Titlen på Harlan Cobens Savner dig hentyder til John Waites sang Missing You, som var den sang-video, som romanens hovedperson Kat Donovan havde sammen med sin daværende forlovede Jeff Raynes, der forlod hende 18 år tidligere, og som hun aldrig rigtig har glemt. Men der er et andet savn i Kats liv, og det er savnet af faren, Henry Donovan, der ligesom hun selv var politimand og blev myrdet også for længe siden. Gennem en god veninde, Stacy, der synes at Kat fortjener noget god sex, får Kat oprettet en profil på datingsiden JustMyType Direct Interaction. Og hvem dukker op her med en profil andre end Jeff, der nu åbenbart er enkemand. Da Kat kontakter ham, skriver han, at hen hellere vil se fremad end tilbage, men snart finder Kat ud af, at Jeff spiller et dobbeltspil med flere forskellige identiteter. Samtidig er hun blevet sat på en opgave som kriminalassistent ved New York Police Department af en ung mand, Brandon Phelps, hvis mor ser ud til at være forsvundet. I forbindelse med eftersøgningen af denne kvinde, Dana Phelps, går det op for Kat, at Dana åbenbart er rejst på ferie med en mand, der viser sig at være Jeff, som i mellemtiden har skiftet navn, men som Dana også har mødt på datingsiden. Imidlertid er Dana ikke den eneste person, der er forsvundet. Det er også en del andre både kvinder og mænd. Læseren bliver bekendt med, at en mand ved navn Titus sammen med andre lyssky personer, bortfører personer, som Titus kan malke for penge, inden de bliver skaffet af vejen. Kat mødes de fleste dage med en yogalærer, kaldet Aqua, som er transvestit, og som er gammel bekendt af både Kat og Jeff. Da Kat får at vide, at den mand, Monte Leburne, som blev dømt livsvarigt fængsel for mordet på hendes far, ligger for døden i fængslet, opsøger hun ham. Her får hun at vide, at han kun påtog sig skylden for mordet, fordi han i forvejen stod for to andre mord, som i forvejen gav livsvarigt. Kat opsøger sin chef kriminalkommissær Stagger, som hun har fået oplyst besøgte Leburne i fængslet umiddelbart efter mordet på hendes far. Og hvorfor gjorde han det? Hvad var Henry Donovans hemmelighed, var han korrupt, spørger hun Stagger, der beordrer hende sendt på orlov. Af andre veje finder Kat ud af, at hendes far havde en helt anden hemmelighed, som kom til at koste ham livet, og så vender hun tilbage til opklaringsarbejdet med de forsvundne personer, og det bliver en spændende og hæsblæsende finale.

Foruden at være spændende giver Savner dig et glimrende indblik i datingsiders veje og vildveje, og ikke mange krimiforfattere har skruet et bedre plot sammen. Coben har skrevet en af årets absolut bedste spændingsromaner, og jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med flere af hans bøger.

Harlan Coben: Savner dig. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. 393 sider. Gads Forlag

 

******

Fransk noir når det er bedst

 

Camille er den tredje og sidste i Pierre Lemaitres trilogi om vicekriminalkommissær Camille Verhoeven, den trilogi, som indledtes med Alex og Irène.

Handlingen begynder, da Anne Forestier, som er kæreste med Camille, bliver involveret i et røveri hos en juveler, hvor hun dels bliver hårdt såret, dels hvor hun også er det vidne, som røverne gerne vil have likvideret. Camille Verhoeven er så tæt på Anne, at han egentlig er inhabil og ikke burde engagere sig i sagen, men han tilkæmper sig ansvaret for opklaringen, og samtidigt bliver han nødt til at skjule Anne på landet. Her bliver hun imidlertid sporet, så der må være nogen, der har lækket oplysninger. Når den lille Camille, der kun måler en meter og halvtreds, overhovedet har fået narret sig til at få opgaven, skyldes det, at han fortæller sin overordnede, den kvindelige kommissær Michard, at han har kontakt til en meddeler, hvad der er en sandhed med modifikationer. Samtidig med opklaringsarbejdet, følger Camille nogle tråde tilbage til et røveri nogle måneder tidligere, som politiet ved, hvem der stod bag. Og desuden har han stadig et uafsluttet opgør med den, der myrdede hans kone Irène. Hele den spændende handling fører hen til en meget overraskende afslutning, for hvem var det egentlig, som ville kompromittere Camille Verhoeven.

Pierre Lemaitre har med denne trilogi skrevet noget af det bedste, der i dag findes indenfor kriminallitteraturen.

Pierre Lemaitre: Camille. Oversat af Karsten Nielsen. 349 sider. Lindhardt og Ringhof

 

***** 

Skriv en tekst her

Skriv en tekst her

Fremragende norsk whodunnit

 

En menneskeflue er ifølge én af hovedpersonerne i Hans Olav Lahlums krimi Menneskefluerne en person, der én eller anden gang i livet har oplevet noget så vanskeligt og smertefuldt, at de aldrig kommer over det. De bliver menneskefluer, der i næsten hele deres tilværelse sidenhen kommer til at kredse om det, der skete. Som fluer over en skraldebunke for nu at bruge et simpelt udtryk.

Der er tale om en klassisk kriminalroman med en historisk baggrund. Det begynder med, at den tidligere minister og modstandsmand Harald Olesen bliver fundet skudt og dræbt i sin lejlighed, men hverken mordvåbnet eller andre spor er til stede. Den unge kriminalkommissær Kolbjørn Kristiansen, kaldet K2, bliver efterforskningsleder, og meget snart når han frem til, at mordet må være begået af én af beboerne i opgangen i Krebs gate 25. Derfor begynder han med afhøringen af de forskellige beboere, hvoraf én bl.a. er gammel nazist og kunne være gerningsmanden, mens en anden er en invalid ung mand i kørestol, hvis far blev myrdet af tyskerne under krigen. Der bor også en amerikansk diplomat i lejligheden, og en ung smuk studerende, som i sin tid som baby blev reddet til Sverige under krigen, men begge hendes forældre forsvandt, og hun blev bortadopteret.  Da Kolbjørn er ved at køre fast, får han hjælp af en 18-årig handicappet professordatter, Patricia Louise Brochmann, som bruger tiden på at løse kriminalgåder. I løbet af de 10 dage, efterforskningen varer i april 1968, graver de to tilbage i begivenheder, som fandt sted under besættelsesårene, og gang på gang dukker dæknavnet Hjortefod op, men hvem skjuler sig bag det navn. Da Patricia og Kolbjørn er ved at nærme sig opklaringen, beder de alle i opgangen i Krebs gate om at være hjemme i deres lejligheder, og på bedste Hercule Poirot-vis samler de trådene, indtil morderen er fundet. Alle muligheder holdes åbne indtil sidste side. Forfatteren, der er historiker, har taget udgangspunkt i en grandtantes historie, og han bruger alle den traditionelle kriminalromans virkemidler i sit, synes jeg geniale plot. Utroligt hvad Norge kan fostre af gode krimiforfattere.

Hans Olav Lahlum: Menneskefluerne. Oversat af Sara Ejersbo Frederiksen. Turbine

Nøgleroman eller krimi?

 

Ekstrabladsjournalisten Jan Körners Tronfølgeren er en spændingsroman, der begynder med, at den danske tronfølger, kronprins Valdemar, bliver dræbt ved et bombeattentat i Kongens Have i København. Fotografen Christian Wensby ligger på et tag overfor gerningsstedet og får skarpe billeder af både attentatet og den myrdede prins. Når han befinder sig der, skyldes det, at han som fotograf på Se og Hør har forbindelse til en kilde i kongehuset, som mod betaling fodrer ham med oplysninger om, hvor de kongelige befinder sig, og hvad de foretager sig. Lederen for Center for Terroranalyse, Ulrik Lindtoft, får hurtigt en ledende rolle i opklaringsarbejdet, og sammen med politiet og regeringen mistænker man snart nogle radikaliserede muslimer, som bliver jagtet overalt i landet. At motivet skulle være Danmarks deltagelse i ulovlige krige, bliver hurtigt skudt ned af den borgerlige statsminister Ole Bramsen, der i stedet påstår, at det er Muhammedtegningerne, der er årsag til attentatet. Hofchef Hans Christian Brockdorff forsøger på bedste måde at trøste Dronning Dagmar, mens prinsgemalen, Harold, har trukket sig tilbage til sine private gemakker på Amalienborg. Da PET-chef Jacob Skjøtt overlader Lindtoft en række hemmeligstemplede rapporten over kronprinsens livsførelse, som skal sikre, at kongehuset ikke bliver unødigt kompromitteret, bliver det åbenbart, at tronfølgeren ikke blot har været sin hustru kronprinsesse Anastasia utro med adskillige kvinder, men også at han har været involveret i en voldtægtssag, som er blevet dysset ned. Dette må for Guds skyld ikke komme frem, og der gøres klar til, at lillebroren prins Ditlev og hans hustru bliver nye tronfølgere, men endnu en gang kommer der noget uforudset i vejen. Imens forsøger statsministerens parti at skille sig af med Bramsen og erstatte ham med en anden fra partiet for at forhindre, at oppositionen kommer til magten. Og inden da, er fotografen blevet en hovedrig mand ved at sælge sine billeder til udlandet og til Ekstra Bladet, der fastansætter ham.

Der er mange fine skildringer af rivaliseringen mellem fx Se og Hør og Ekstra Bladet, og Körner har givet vis moret sig med at udstille det kongehus, der i årevis har været hans stof i avisen, men Tronfølgeren bliver én eller anden måde en delvis mislykket parodi på en nøgleroman, hvor det nok er meningen, at læseren skal sidde tilbage med følelsen af, at måske er det sådan i virkeligheden, fordi bogen inddrager sager fra det virkelige liv som fx Se og Hør-skandalen. Dog skal det siges, at det hele er ganske underholdende, men som krimi finder jeg plottet helt urealistisk, og ét er sikkert, Jan Körner bliver aldrig Ridder ag Dannebrog.

Jan Körner: Tronfølgeren. 333 sider. Turbine

Religionsthriller

Religionsthriller

Religionsthriller

Claus Lohmanns Genspejl er en selvstændig fortsættelse til hans Genstart, der udkom for et par år siden. Hans forrige roman handlede om familien Stoltzfus, der alle var tilknyttet Amish-bevægelsen i det østlige USA, og som blev forfulgt af FBI, der frygtede, at nogle arvelige genetiske sygdomme ville blive udbredt til andre befolkningsgrupper, og specielt FBI-lederen Dennis Lineker var meget aktiv i dette udryddelseforsøg, som resulterede i mange døde, og i at Lineker til slut blev idømt livsvarigt fængsel.

Genspejl foregår nogen tid efter, og de medlemmer af Stoltzfus-familien, der overlevede massakren, er nu tilknyttet Mennonitterne, der er en mere frisindet religion, udsprunget af den mere konservative Amish-bevægelse.

Men også Mennonitterne bliver mål for forfølgelse, da de jo stadig bærer den samme mutation af den genetiske sygdom. Sarah Bermann og David Stoltzfus arbejder begge på et plejehjem i Pennsylvania, hvor der sker et par mistænkelige dødsfald. Samtidig får læseren indsigt i den dagligdag, som er blevet Dennis Lineker til del i USA's mest flugtsikre fængsel, og hans drøm om at slippe ud og hævne sig på genforskeren Sarah.

En meget fantasifuld redningsakrion foranlediget af ONE-gruppen under FBI ender med, at Lineker igen kommer på fri fod, og igen er målet at redde menneskeheden fra Huntingtons Sygdom, der er en afart af den mutation, som ligger i Stoltzfus-familiens gener.

Det bliver en uhyggelig og hæsblæsende jagt på Mennonitterne, som kommer til at koste mange døde, og mere skal ikke røbes her.

Det er imponerende at Lohmann som dansk forfatter har denne store indsigt i de amerikanske religiøse samfund, og det må have krævet en enorm research at skrive romanerne, hvor der er bebudet endnu én, Genkald, som efter planen skal udkomme i 2016.

Claus Lohmann: Genspejl. 432 sider. Forlaget Propotion.

Sub Rosa

Navnet Under Rosen, som Hanne Bech Hansens seneste krimi hedder, handler om et internationalt netværk Sub Rosa, hvor der forskes i ”dobbelt kamæleon”-teorien, om hvordan børn tager farve efter de omgivelser, de vokser op i – eller omvendt, hvordan de voksne tager farve efter de børn, som vokser op hos dem. Teorien er, at den stærke altid giver farve til den svage, og at den svage altid tager farve efter den stærke. For at udforske dette eksperiment, er det nødvendigt, at nyfødte børn fra forskellige miljøer bliver ombyttet, noget der kræver både kriminelle læger og jordemødre. Det hele begynder, da den unge narkoluder, Sara, som er højgravid, bliver kidnappet og sprættet op, hvorefter hendes ufødte barn bliver stjålet. Vicepolitikommissær Malika Els, som læserne kender fra tidligere krimier af Hanne Bech Hansen, bliver sat på sagen sammen med et par yngre politifolk. Da hun selv netop er kommet tilbage fra barselsorlov, bliver hun både personligt og professionelt engageret i sagen. Sara er blevet indlagt på et hospital, efter at hun er stukket af fra broren til den kriminelle jordemor. Han skulle holde Sara fanget, indtil hun kunne klare sig selv ovenpå den brutale operation. Det lykkes for Sara at stikke af fra hospitalet, men da politiet finder hende igen, og inden hun på ny stikker af, starter en jagt på bagmændene, bl.a. en berygtet plastickirurg, der er blevet fradømt retten til at praktisere.

Nogenlunde samtidig finder en arkivar, Gustav Riber, nogle dagbøger, som bl.a. indeholder en række optegnelser fra en norsk jordemor, som i sin tid har bistået i en lignende sag i Norge. Via dagbogen finder Riber frem til nordmanden Tor Moen, som i 1929 blev byttet om med en anden nyfødt baby. I sin tid er politiet i Danmark blevet kontaktet omkring det norsk/danske Sub Rosa-samarbejde, men sagen er dengang blevet afvist og henlagt. Det lykkes dog for én af Malikas medarbejdere at finde sagsakterne i politiets arkiver, og på den måde bliver Sub Rosas datidige og nuværende aktiviteter koblet sammen. Der er mange bolde i luften, og på et tidspunkt bliver efterretningstjenesten også involveret i sagen.

Plottet er fint og har vist delvis baggrund i virkelige begivenheder, og der er dramatik indtil de allersidste sider. Man mærker tydeligt, at den tidligere politidirektør kender sit stof, uden at det af den grund bliver alt for nørdet. Hanne Bech Hansen er også ind imellem ganske vittig fx vedrørende navne. At en mand, der styrer et kartotek, hedder Riber, får én til at trække på smilebåndet på samme måde, som når en højtstående politimand har en hund, der hedder Perle, for hvem husker ikke Bech Hansens forklaring på forvekslingen af ordene perker og perle, da hun i sin tid var øverste chef for politiet. Eller denne karakteristik af plastickirurgen: ”Han var 52 år og fraskilt for tredje gang. Alle hans hustruer havde taget ham for udseendets skyld, altså ikke hans udseende, men deres eget. De forlod ham efter et par år, og der var to varianter af forklaringen. Enten var de ikke tilfredse med hans resultater, eller også kunne de ikke finde på mere, han skulle lave om på.”

Med Under rosen har Hanne Bech Hansen skrevet endnu en vedkommende og spændende krimi.

Hanne Bech Hansen: Under rosen. 370 sider. Lindhardt og Ringhof.

Sorte huller

I den nyeste af Gunnar Staalesens krimier om Varg Veum, Ingen er så tryg i fare, udspiller handlingen sig i 2002, altså cirka tre år efter at Vargs kæreste Karin døde. Og hele handlingen begynder med, at Varg Veum bliver anholdt og varetægtsfængslet i en stort anlagt sag om en international børneporno. Ifølge anklageskriftet skulle Varg have børnepornografisk materiale både på sin hjemme-pc og på den pc, der står på hans kontor og på den måde være en del af den pædofil-ring, som politiet er ved at indkredse. Både billeder og videofilm er så belastende og virker så overbevisende, at selv hans gode bekendte i politiet som fx Jakob. E. Hamre er overbeviste om, at Veum er skyldig. I fængselscellen begynder Veum at rekonstruere de sager, han har haft indenfor de sidste par år for på den måde at finde ud af, hvem der kan have plantet materialet på hans computer. Det er ganske kompliceret, for efter Karins død har Varg været så meget ude i tovene, at der sorte huller, hvor han har sejlet rundt i Bergens natteliv dybt alkoholiseret. Advokaten Vidar Waagenes bliver forsvarer for Veum, og han har en meget it-kyndig hjælper, Sigurd Svendsbø, der også bliver sat på opgaven med at finde ud af, hvem der har hacket Varg Veums computer. Under et møde i fængslet, hvor Varg bliver konfronteret med en videofilm, der viser ham sammen med en mindreårig pige, bliver han så utilpas, at han får lov til at gå på toilettet for at kaste op, og den anledning benytter han sig af til at stikke af. Veum får hjælp af sin nye kæreste Sølvi, der har en veninde med en lejlighed, som Varg kan låne, og nu går han i gang med at forsøge at finde frem til den, der har hævnet sig på ham. Han bliver nødt til at opsøge nogle barske fyre, som han stødte på i en sine tidligere opgaver, og samtidig er han nødt til at undgå at møde politiet, der jagter ham.

Naturligvis finder han til sidst frem til hvem af de mange, der havde et motiv til at ramme ham, men inden da er der mange farlige situationer.

Jeg må indrømme, at til trods for min begejstring for Staalesens romaner, så er jeg ikke imponeret over plottet i romanen, men som altid er hele miljøskildringen af Bergen og sproget i top. Men lidt skuffet er jeg nu alligevel.

Gunnar Staalesen: Ingen er så tryg i fare. Oversat af Ilse M. Haugaard. 372 sider. Gyldendal

Skriv en tekst her

Skriv en tekst her

Krimi eller satire

Jørgen Bodilsens Legenden – en historisk thriller er en roman, som er svær at sætte i bås. Er det en krimi – eller er det et forsøg på at lave en parodi på en konspirationsroman?

Det hele begynder med, at en rytterstatue af en sjællandsk stormand fra 1100-tallet, Peder Bodilsen, bliver hærget og delvis forsvinder, samtidig med at flere kvinder bliver myrdet – den ene af dem, Ellen Nørd, på yderst spektakulær vis ved at et gammelt sværd bliver boret gennem hjertet på hende. Det bliver politimanden Jens Berg sat på at opklare med hjælp fra Kate Hansen, der er ekspert i mytologi og tilknyttet Nationalmuseet, og også den snart pensionsmodne politimand Ulrik Mortensen medvirker i opklaringsarbejdet.

Med det samme bliver Rigsrådet, som havde magten i Danmark op til enevældens indførelse, draget ind i sagen, for det virker, som om adelen er indblandet i mysterierne. ”I det nuværende rigsråd, kaldet Eliten mødes landets mest magtfulde mænd og kvinder,” skrev Ellen Nørd kort før hun blev myrdet til Kate Hansen, og hun fortsatte sine kritiske bemærkninger: ”Det lignede mest konspirationsteorier, hvor man binder nogle forskellige facts sammen til en logisk forklaring. Fx når der er økonomisk krise, inviterer TV2 Nyhederne straks en bankdirektør ind for at forklare sammenhængen. Man inviterer jo ikke en alfons, når det drejer sig om kvindehandel.” Spørgsmålet for politiet er nu, om et broderskab fra 1100-tallet stadig har magt og indflydelse i dagens Danmark og vil gøre alt for at skjule sin eksistens. En med rødder tilbage i de gamle adelsslægter er greve Theodor Skjold, en forgældet godsejer, der ejer et slot med tilhørende bygninger, som han lejer ud til kriminelle bl.a. sin halvbror. På slottet havde det sværd, som Ellen Nørd blev myrdet med og som stammede tilbage fra Knud Lavards tid, ligget gemt i omkring 1.000 år sammen med protokollen over Rigsrådets møder gennem tiden, noget som kun lensgreve Erik Abel vidste, fordi Theodors afdøde far havde vist ham protokollen og sværdet. Theodor Skjold gifter sig med den lokale byggematador Mads Olsens purunge datter Lenora, for på den måde at få tilført penge. Mads Olsen er i gang med et større byggeprojekt, da der bliver fundet en runesten og en mængde skeletter, hvilket udsætter arbejdet med det resultat, at adskillige af Olsens underleverandører går fallit. I det hele taget ar Mads Olsen en ualmindelig kynisk og usympatisk forretningsmand.

Som det kan ses af ovenstående, er der mange tråde at rede ud, og der sker flere både mord og selvmord undervejs, og ting fra den virkelige verden – både attentatet på en venstrefløjsmand i Søllerødgade og Stormen Bodil kommer til at spille visse roller i romanen.

Men som det måske fremgår af ovenstående, så er der tale om en indviklet handling, som muligvis  er tænkt som en satire over konspirationsthrillere, uden at det dog bliver rigtigt morsomt, men man kan sige, at det er en krimi med aktuelt bid i.

Jørgen Bodilsen: Legenden – en historisk thriller. 222 sider. Skriveforlaget

Store og små fisk

I Erik Hauervigs fjerde politikrimi om folkene på Station City, Voldsspiralen, er forbryderne både store og små fisk. Til de små hører Mehmet og Adem, der begge har tyrkiske rødder. Det hele begynder med, at de overfalder en ældre dame, som er på vej hjem fra banko støttet af sin rollator. Deres udbytte er beskedent, men deres offer, Grete Langer, bliver så hårdt medtaget, at hun nok er invalideret på livstid. Desværre for de to overfaldsmænd er Grete mor til den sadistiske advokat Ulrik Langer, og han engagerer et på østeuropæiske kriminelle til at afstraffe de to unge mænd. Han får indehaveren af en kinesergrill, hvor Mehmet og Adem normalt handler, til at fotografere dem, og snart er der udsat en dusør på voldsmændene, da en række taxachauffører er udstyret med billeder af dem. Og desværre kommer hævnerne politiet i forkøbet og Voldsspiralen er begyndt. Politiet har et godt øje til en række hashklubber og nogle mere eller mindre lyssky restauranter og diskoteker på Vesterbro og i det indre København og ikke mindst til aktiviteterne i Pusher Street på Christiania, hvor en vis Osman er en stor kanon. Han sørger bl.a. for forsyne hashklubberne, og både Mehmet og Adem fungerer som kurerer for Osman. Under arbejdet med at optrævle narkohandelen og handelen med kvinder fra den tredje verden, falder politiet over et pensionat eller nærmere betegnet bordel, som nogle lyssky pengefolk, kaldet Guldgraverne har interesser i, og Restaurant Gorki Park, der er ejet af russeren Kirill, der igen arbejder sammen med Karoli, også kaldet Apotekeren, som er Vesterbros største pusher.

Der begynder at tegne sig et mønster, og da det lykkes voldsmanden Süleiman, der er bror til Adem, at flygte fra fire fængselsbetjente under et besøg på Hvidovre Hospital, begynder den vilde hævnjagt. Resten af bogen er fyldt med dramatiske hændelser, og hele tiden er man med i politiets dagligdag med at opklare de mange forbrydelser. Kriminalassistent Bjørn Agger og hans makker Nancy arbejder begge under stationslederen, kaldet Oberst Hackel, og det er ikke helt få citronmåner, der bliver fortæret undervejs.

Erik Hauervig er tidligere kriminalassistent, og styrken i Voldsspiralen er hans indgående kendskab til både livet på Station City og til kriminaliteten blandt ludere og pushere på Vesterbro, og man får et fint indblik i livet blandt både småforbryderne og deres bagmænd. Voldsspiralen er Erik Hauervigs absolut bedste bog til dato.

Erik Hauervig: Voldsspiralen. 434 sider. Skriveforlaget

 

Førsteklasses dansk thriller

Lotte Petri har elegant formået at følge op på den cliffhanger, som hendes forrige krimi Sort død sluttede med. I Hvidt snit møder læseren igen en række personer fra hendes forrige bøger som fx forskeren og lægen Selma Eliassen, politikommissær Ian Buchanan, kriminalteknikeren Bernhard Bernadotte, kaldet BB og retsmedicineren Lone Olsen.

Det hele begynder med, at man ved Nors Sø i Thy finder en død ulv. Det er første gang i næsten 200 år, at det er sket, og da dyret bliver obduceret, finder man knoglerester fra et menneske i dens mavesæk. Resten af skelettet bliver fundet i nærheden, og det viser sig, at knoglerne har ligget i jorden i omkring 30 år. Næsten samtidig dør en patient, Bjørn Larsen, på Sikringen i Odsherred, et topsikret sindssygehospital, hvor landets allerfarligste kriminelle er indlagt. Skønt tidsforskellen på 30 år, aner politiet en sammenhæng mellem de to dødsfald, da begge har fået foretaget det hvide snit, og da begge er blevet forgiftet med det sjældne stof, tallium. Den seriemorder, Jan Fogh, der aldrig blev fanget i Sort død, havde været meget interesseret i racehygiejne. Han havde været inspireret af nazilægen Josef Mengeles eksperimenter med mennesker, og da Mengele bl.a. havde eksperimenteret med Det hvide snit, frygter politiet, at Fogh er vendt tilbage til Danmark. Det bliver mere end sandsynligt, da politiet får kendskab til en hjemmeside T4, som har navn efter et nazistisk racehygiejneprogram, hvor formålet var, at det tyske folk skulle udrenses for folk med psykiske og fysiske handicap. Det uhyggelige er, at der på hjemmesiden er opremset en række navne på danskere, hvis navne må være hacket fra patientlister, da både cpr-numre, adresser og telefonnumre figurerer, og blandt navnene findes Lone Olsens navn, da hun lider af sygdommen Turners syndrom. Meget bliver nu et kapløb med tiden, så intet om de videre dramatiske handlinger skal røbes her.

Det kræver ikke, at man har læst Sort død først, for Hvidt snit kan med stort udbytte læses uafhængigt af forgængeren.  

Det er en vanvittig spændende og velskrevet thriller, der hæver Lotte Petri op blandt vores allerbedste krimiforfattere, og internationalt vil hun også kunne gøre sig.

Lotte Petri: Hvidt snit. 319 sider. Turbine.

*****

Skriv en tekst her

Skriv en tekst her

Mellem brødre

Mellem brødre

Den svenske forfatter og journalist Anders Roslund og hans nye makker Stefan Thunberg har skrevet en thriller, Bjørnedansen, der baserer sig på virkelige begivenheder fra 1990’erne.Det begynder med, at fire mænd, de tre brødre Leo, Felix og Vincent samt barndomsvennen Jasper bryder ind i et af det svenske militærs hemmelige våbendepoter, hvor de stjæler en mængde maskinpistoler og automatkarabiner, som de har til hensigt at bruge ved en række bankrøverier. Indbruddet er så fikst gennemført, at det først vil blive opdaget langt senere, for de fire mænd har længe udspioneret området ved våbendepotet, så de ved, hvor sjældent, depotet bliver kontrolleret. Romanen er delt op i afsnit med ”dengang” og ”nu”, og dengang hentyder til brødrenes barndom i en familie, som var ved at gå i opløsning på grund af faren, Ivans brutale vold mod drengenes mor. Det ender med, at moren forlader sin mand og flytter hjem til sine forældre, hvor Ivan prøver at brænde huset af med en molotovcocktail. Ikke desto mindre har disse hændelser resulteret i, at de tre brødre svejses sammen, og deres far har i sin tid lært dem at slå fra sig.

Nu følger man det ene spektakulære bankrøveri efter det andet. Det er utroligt professionelt gennemført, og hver gang slipper de godt fra det, selvom de ikke hver gang får alle pengene med. De er endda ude for, at de i én af bankerne får en farvepatron med i udbyttet, som resulterer i, at alle pengesedlerne bliver farvet røde. Men opfindsomme Leo finder en metode til med acetone at ”vaske” sedlerne rene, og de, der stadig har et rødt skær, kan benyttes i benzintankenes seddelautomater, når der skal tankes op til næste opgave.

Ind imellem følger læseren kriminalkommissæren John Bronck, fra Citypolitiet, der har lagt alt til side for at fange røverne, før de får slået nogen ihjel. Bronck er ret sikker på, at forbryderne er brødre, for på overvågningsfilmene har han set, den broderkærlighed, der er mellem to af dem, og det kender han fra sit eget liv, hvor han har en kriminel bror, der sidder i livsvarigt fængsel.

Til sidst trækker to af brødrene sig ud af Militærligaen, som banden kaldes, og i stedet træder faren Ivan og Leos kone, Anneli, som hele tiden har været klar over, hvad brødrene levede af, ind som chauffør for Leo i det kup, han vil gennemføre sammen med Jasper. Her formår forfatterne på glimrende vis at skildre den håbløse flugt, som foregår i en forfærdelig snestorm. Mere skal ikke røbes her, men Bjørnedansen er hamrende spændende indtil sidste punktum.

Tidligere var Anders Roslund den ene halvdel af det succesrige makkerpar Roslund & Hellestöm, men i Stefan Thunberg, der er manuskriptforfatter til flere film og som i virkeligheden var den fjerde bror, som ikke deltog i Militærligaens røverier, har Roslund fundet en ny ideel makker. Man glæder sig til at høre mere fra Roslund & Thunberg.

Og så er Bjørnedansen altså samtidig mere end bare en krimi. Det er en mesterlig skildring af en familie i opløsning og om sammenhold mellem brødre.

Roslund & Thunberg: Bjørnedansen. Oversat af Andrea Fehlauer. 526 sider. Modtryk

Aktuel konspirationsthriller

De to hovedpersoner i Steffen Groths Osamas hævn, Asger Aref og Ben Hassan, er begge undercoveragenter, som er blevet plantet af de danske efterretningstjenester i muslimske miljøer. De har begge en baggrund som børn af forældre, der søgte politisk asyl i Danmark. Forældrene indvilgede i, at deres drenge blev hjernevasket til en tolerant udgave af islam for senere at blive rekrutteret af Forsvarets Efterretningstjeneste. Den danske imam Najeeb, der i forbindelsen med en moske i Vangede leder en koranskole, kommer hjem med penge og planer om en stormoske, som skal fungere som forsoningsmoske mellem shiaer og sunnier. Han åbenbarer planerne ved fredagsbønnen i Vangede, og planen er, at den nye moske, som er en kopi af en af verdens smukkeste moskeer, skal indvies på den symbolske dato den 11. september – en begivenhed, der vil vække opmærksomhed over hele kloden. Blandt de frivillige hjælpere fra koranskolen, er Ben Hassan plantet som mulvarp.

Imens har Asger Aref som mulvarp i Iran erfaret, at terrororganisationen IS har stjålet en pakistansk atombombe, som det er meningen at sejle til Danmark, hvor den skal bruges til at hævne mordet på Osama BinLaden.

Sideordnet følger man Ben Hassans arbejde for FE, som indebærer en del møder med major Olsen fra FE, hvor Hassan løbende orienterer Olsen, og Asger Aref på dramatisk vis følger med transporten af bomben. Flere må lade livet under denne livsfarlige transport, og imens finder Ben Hassan ud af, at hans og andres rekruttering er et stort CIA-finansieret projekt.

Mens atombomben er på vej til København, er det et kapløb med tiden for Ben og Aref at afværge katastrofen, og samtidig foregår den dramatiske tv-transmitterede indvielse af den nye forsoningsmoske, som ligger på Vestsjælland.  

Der er spænding til allersidste øjeblik, og emnet må siges at være aktuelt og ikke helt urealistisk. Det, der trækker ned i bedømmelsen, er et ikke altid helt godt sprog og en mængde småfejl, men man er godt underholdt, så Osamas hævn er afgjort værd at bruge et par timer på.

Steffen Groth: Osamas hævn. 476 sider. Rosenkilde & Bahnhof

Belling og Hvid på udebane

 

Det virker nogle gange som om politifolk og privatdetektiver har slået forbrydermagneten til, når de er draget på ferie. Og det gælder, hvad enten de hedder Sherlock Holmes, Poirot eller Thor Belling. Sidstnævnte er igen hovedperson i Lars Kjædegaards nye krimi Døden i Harkaberg, og da historien begynder, er han på vej tilbage fra ferie i Stockholm. Imidlertid brænder hans bil sammen i den lille svenske by Harkaberg.

Derfor bliver Thor nødt til at blive i byen, mens hans bil er på værksted. Da han sidder og spiser Pytipanna på et pizzeria på en tasteplads, kigger han på et dansk par, som sidder ved bordet ved siden af. Kort tid efter møder han manden Johnny Bentzen ude på parkeringspladsen. Han fortæller, at de bor på en ødegård i byen, og at hans kone, Lotte, er forsvundet. Da han ikke umiddelbart finder hende, fortæller Thor, at han er politimand, og Bentzen tilbyder, at Thor kan bo i deres anneks, mens han venter på, at hans bil bliver klar igen. Johnny Bentzen fortæller, at han mødte Lotte, efter at hans hustru var død, og at hun forlod mand og barn for at flytte med ham til Sverige. Thor Belling kontakter Anita Hvid i København og får hende til at underrette den forladte ægtemand om, at hans tidligere hustru er forsvundet. Da Thor allerede er i gang med at samarbejde med det svenske politi om at finde den forsvundne kvinde, indvilger hans danske chef Richard Brøssner i, at Thor udlånes til det svenske politi for at deltage i eftersøgningen. Da Lotte bliver fundet myrdet, mener den svenske kollega Henrik Scharff, at sagen minder om en anden uopklaret mordsag en del år tidligere. Da Thor og Anita, som nu er kommet til Harkaberg, begynder at granske i den gamle sag, finder de visse lighedspunkter, og snart er de på sporet af en dødsensfarlig morder. Hvad der videre sker, skal naturligvis ikke åbenbares her, men der er dømt spænding til allersidste side.

Dette efter min mening bedste bind i serien endnu viser, at Lars Kjædegaard er en af Danmarks absolut bedste kriminalforfattere, som jeg allerede glæder mig til at læse mere af.

Lars Kjædegaard: Døden i Karkaberg. 317 sider. Rosinante

Politisk thriller med rødder i Den Kolde Krig

Hovedpersonen i Hans Mortensens debutkrimi Fjendens bedste ven, journalisten Kasper Berg, er netop blevet fyret som journalist på det dagblad, hvor han i mange år har arbejdet. I sin ungdom var han medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, og sammen med barndomsvennen Bjarne Dahl deltog han i en sommerlejr i det daværende DDR. Her havde han et kort forhold til en anden deltager i sommerlejren, Rosa Mikkelsen, der siden er blevet højesteretsdommer og nu står foran en international toppost. Kort efter at Kasper er blevet fritstillet af sit blad, bliver han ringet op af Lene Jørgensen, der fortæller, at handes kæreste, Bjarne er blevet fundet druknet i havnen i deres hjemby.

Kasper tager over til Bjarnes begravelse, og her udleverer Lene nogle breve, som Bjarne havde opbevaret. Brevene var skrevet af en østtysk kvinde, som de to mødte på sommerlejren i DDR. Kvinden, Renate Stern, var blevet hvervet af Stasi, og hun havde indledt et forhold til Bjarne, som muligvis også på denne måde og udviklede sig til spion for det østtyske regime. Efter et besøg hos Renate i det genforenede Berlin, bliver Kasper overbevist om, at myndighederne havde haft en klemme på Renate, og at de på den måde havde benyttet hende til at fremskaffe militære papirer fra Bjarne, og at han muligvis er blevet likvideret. Et par mystiske indbrud hos Bjarne og hans kæreste og senere hos Kasper, gør, at han nu går i gang med at undersøge om der ligger et komplot bag likvideringen af kammeraten, og gennem sin research, løber han ind i sit livs historie – en gang Breaking News, der giver gode muligheder for, at han kan genstarte sin journalistiske karriere. Gennem en tidligere kollega kommer Kasper i forbindelse med en pensioneret PET-agent, der sammen med nogle tidligere politifolk overvåger kommunister og venstreorienterede, og han får på den måde indblik i en affære, som har rødder helt tilbage til den såkaldte Wollweber-affære i 1930’erne, hvor Ernst Wollweber stod bag sabotagen af nogle skibe, der var blevet bygget til Franco på et værft i Frederikshavn. Samme Ernat Wollweber blev mange år senere Stasichef i Østtyskland. Men jagten på sandheden er ikke ufarlig. Det er stærke kræfter, Kasper er oppe imod, som ikke skyer nogen midler for at lukke munden på ham, og på et tidspunkt må han gå i eksil i et sommerhus i Nordsjælland, men heller ikke her kan Kasper føle sig sikker.

Fjendens bedste ven er en velresearchet politisk spændingsroman, hvor forfatteren har brugt mange af de oplysninger, som er kommet til hans kendskab gennem hans arbejde som journalist og som forfatter til biografier og historiske fagbøger..

Hans Mortensen: Fjendens bedste ven. 262 sider. People’sPress

Drengen i papkassen

Hovedpersonen i Thomas Rydahls debutroman Eremitten er den danske Erhard Jørgensen, som for mange år siden udvandrede fra Danmark, hvor han forlod kone og børn og slog sig ned på den spanske ferieø Fuenteventura (én af De Kanariske Øer). Her har han i årevis ernæret sig som taxachauffør og klaverstemmer, og han bor i et lille afsidesliggende hus sammen med sine to bjerggeder Laurel og Hardy.

En dag, da han er nede ved kysten, holder der lidt ude i vandet en helt ny Volkswagen, og på bagsædet af bilen står der en papkasse med liget af en lille dreng på kun nogle få måneder. Og hvad der er meget underligt, er, at bilen har kørt under 100 kilometer. Der er ingen spor af hverken en mor eller far, og det ser ud, som barnet nærmest er sultet ihjel, og så ligger det oven på nogle avissider, som stammer fra danske aviser. Politiet er meget hurtige til at lukke sagen ved at få en ung kvinde Alina til at indrømme, at det var hendes baby. Men det tror Erhard ikke på, og så starter han på sin egen undersøgelse. Det viser sig meget hurtigt, at én eller anden har betalt kvinden for at påtage sig moderskabet. Grunden er, at man er i gang med at bygge et nyt casino på øen, og det vil være dræbende for turismen, hvis man står med en uopklaret mordsag.

Erhard tager Alina med hjem til sit hus for at få sandheden at vide, for der er ingen tvivl om, at det er én af øens magtfulde mænd, der har betalt Alina for at få hende til at indrømme, at det var hendes barn, men inden hun når at blive fremstillet i retten, dør hun, og hvad der videre sker, skal ikke røbes her.

På én eller anden måde er kriminalplottet ikke det vigtigste i romanen, selv om det er spændende nok. Det er hele beskrivelsen af Erhard og hvad der sker omkring ham på den lille ø, som bærer denne utroligt velskrevne roman. Om det så er en vild elskovsscene, er det lykkedes for Thomas Rydahl at få den til at fungere. Det er i det hele taget en roman, som man sluger i ét hug, og det må være en forfatter, som man kan forvente mange flere læseoplevelser fra.

Thomas Rydahl: Eremitten. 406 sider. Forlaget Bindslev

Mere end bare en spændingsroman

Hovedpersonen og jegfortælleren i Nina Vad Holtums debutroman Ikonen, som hedder Lærke Lind, er specialist i restaurering af russiske ikoner. Hun er netop blevet forladt af sin mand Steen, der har forelsket sig i en yngre model. Lærke sidder fortvivlet tilbage i sin Holtevilla, da hun får en spændende opgave. Den 37-årige Prins Peter fra det danske kongehus har fået foræret en sjælden ikon, som muligvis stammer fra den russiske gren af familien, og hvis det er sandt, at der er lavet af den legendariske Andrej Rubljov, vil det ikke kun være en sensation, den vil også være uhyre kostbar. For at få undersøgt om ikonen er ægte, bliver Lærke nødt til at rejse ud i Europa, og hun kommer vidt omkring sammen med prinsen. Imens går skilsmissen fra Steen sin skæve gang hjemme i Danmark, hvor Lærke har fundet sammen med en række andre kvinder, der har været igennem samme skæbne som hende.

Læseren følger samtidig med i beretningen om en kvinde, der en gang ejede ikonen, men som solgte den, da hun var i stor pengenød, og hvor en ung mand nu er på jagt efter den tabte ikon.

Ikonen er ikke bare en skilsmisseroman om en kvinde i krise og hendes forsøg på at overleve sit livs nederlag, det er også en fascinerende spændingsroman, hvor man både mærker historiens vingesus, og hvor mennesker bliver myrdet, inden det hele ender med en højst overraskende finale.

Nina Vad Holtum: Ikonen. 304 sider. Clausen Publishing

Effektfuld krimi om hævn

 

Christian Frost Gud er bare en hund stavet bagfra begynder meget dramatisk i 2007, med at en premierløjtnant Finn Ove Eriksen, der har været udsendt til Balkan, sprænger sit hus i luften, så både han selv, hans kone og hendes to børn bliver dræbt. Årsagen er, at han har spekuleret alle familiens penge i et risikabelt investeringsfirma Churchill Invest, så der ville blive råd til en villa i Humlebæk, men firmaet, som i stedet for aktier har sat alle pengene i risikabel ejendomsspekulation, og det hele er tabt. Tre år efter ringer telefonen om natten til kriminalassistent Erik Otto Falster, hvor en mand vil have lov til at læse en bibeltekst op for politimanden – ellers vil der ske en ulykke. Samtalen bliver afbrudt, og da Falster ringer tilbage til nummeret, bliver en bil sprængt i luften, og en advokat, som sad i den bliver dræbt på stedet. Dagen efter tager Falster og hans hustru Lena af sted for at fejre jul på deres ødegård ved Markaryd i Sverige. Da de kommer frem, er der lys i den lade, som er deres udhus, og her finder de en døende mand, som forbløder kort efter. Falster siger, at det er trist, men at de jo ikke kender manden, hvortil Lena tilføjer: ”Det gør jeg;” og det går ret hurtigt op for Erik og Lena, at det er en forbrydelse, som man vil forsøge at få dem hængt op på. Men hvorfor? Er der tale om hævn for ét eller andet? Det er en rigtig pageturner, og der er ikke grænser for de mange special effects. Den vil sikkert blive rasende dyr at filmatisere.

Christian Frost har skrevet en effektiv krimi om hævn, hvor han får mange fine nuancer med, og ind imellem er han også ganske vittig. Fx i beskrivelsen af Reservatet mellem Vedbæk og Hørsholm, hvor man bare mangler Fritz og Erik fra Rytteriet. Fx beskrives ejeren af et tvivlsomt investeringsselskab, Niels-Christian Gudmundsson – blandt venner kaldet Guldmundsson sådan: ”Han købte villaen på Strandvejen og lod to banker slå hinanden til blods i kampen om at overbelåne den.”

 

Christian Frost: Gud er bare hund stavet bagfra. 406 sider. People´sPress

Forfatteren der forsvandt

 

Robert Galbraiths anden krimi Silkeorm har som den første (Gøgens kalden) privatdetektiven Cormoran Strike som hovedperson. Det hele begynder med, at Strike bliver opsøgt af Leonora Quine, der er gift med forfatteren Owen Quine. Hendes mand er forsvundet, som han har været det flere gange tidligere, og Leonora engagerer Strike til at finde den forsvundne ægtemand. Quine har netop lagt sidste hånd på romanen Bombyx Mory, en roman, hvor Owen har mange giftige portrætter af andre forfattere, agenter og af hans egen forlægger. Altså en nøgleroman, der endnu ikke er udkommet, men som vil vække skandale, når den bliver udgivet. Quine og hans forlægger Daniel Chard arvede et skriverefugium, da forfatterkollegaen Joe North døde, og her bliver Owen Quine fundet myrdet på den mest bestialske vis. Liget har fået fjernet alle indvoldene, og mordet er en tro kopi af et mord, som finder sted i Quines roman. Der er mange, som kunne have haft en god grund til at myrde Owen Quine, for var Bombyx Mary blevet udgivet, ville det have ødelagt mange mennesker. Den første, som politiet mistænker, er Leonora Quine, som bliver fængslet, men den forklaring tror Cormoran Strike ikke på, og sammen med sin assistent og sekretær, Robin Ellacott, forsøger Strike at finde frem til sandheden. Imens har Robin sine problemer med Matthew, som hun står for at skulle giftes med. Matthew er nemlig sur over, at den smukke Robin ikke har taget et mere vellønnet job, som hun fik tilbudt, for i stedet at hjælpe Strike.

Der sker mange forviklinger undervejs, og som så mange andre af tidens krimier, handler en del om kønsidentitet. Cormoran Strike, som mangler halvdelen af det ene ben efter en vejsidebombe i Afghanistan er eminent skildret, og hans samarbejde med Robin er næsten en moderne udgave af Sherlock Holmes og doktor Watson, og til sidst bliver Robin også sent på kursus, så hun også kan blive en effektiv detektiv. Robert Galbraith, som jo er et pseudonym for J.K. Rowling, er også en mester i at udtænke gode plot, og man bliver hele tiden overrasket undervejs, og samtidigt er det både velskrevet og morsomt med mange gode iagttagelser og skildringer undervejs.

Robert Galbraith: Silkeorm. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. 488 sider. Gyldendal

Glimrende thriller med et fornemt plot

Den britiske forfatter Mark Billinghams seneste krimi Blodets susen handler om tre engelske ægtepar, der tilfældigt møder hinanden under en ferie i Flotida. Parrene er Angie og Barry Finnegan, Susan og Ed Dunning og Marina Green og Dave Cullen. En dejlig ferie skændes af, at en teenagepige Amber-Marie Wilson forsvinder den sidste dag under deres ophold, og senere findes hendes lig halvt opløst i mangrovesumpens beskidte vand. Da de tre par er kommet tilbage til England, beslutter de at mødes for at mindes ferien i Florida. Middagene bliver holdt på skift hos de tre par, og der bliver flittigt diskuteret, hvem der dog stod bag den uhyggelige forbrydelse. Alle tre par er i sin tid blevet afhørt af Jeff Gardner fra Floridas politi, og det viser sig, at der ikke er absolut enighed om, hvor de befandt sig, da pigen forsvandt. I London bliver de tre par yderligere forhørt af kriminalassistent Jenny Quinlan, der udveksler oplysninger med sin amerikanske kollega. Nogen tid efter forsvinder en engelsk pige, Samantha Gold, der led af indlæringsvanskeligheder nøjagtigt som Amber-Marie Wilson gjorde. Da de to forsvindingssager minder noget om hinanden, afhører Jenny Quinlan også de tre par, og det viser sig, at deres alibier til tider er lidt tvivlsomme. Hvert af de tre par har på en eller anden måde deres lig i lasten, og afhøringerne bringer efterhånden visse hemmeligheder frem. Da de tre par mødes til den tredje middag, sker der en række dramatiske ting, som åbner for, hvad der muligvis skete i henholdsvis Florida og London, og løsningen på gåden er aldeles overraskende. Det er et genialt plot, som Billingham har strikket sammen, og samtidig giver han et fint og ætsende billede af nogle moderne ægtepar med både deres stærke og svage sider. Mark Billingham, der også er stand-up komiker, er ganske vittig i sit sprog som fx: ”Med et ansigtsudtryk som en gennembanket røv…” – og også andre sproglige  morsomheder.

Mark Billingham: Blodets susen. Oversat af Allan Hilton Andersen. 423 sider. Modtryk

Håkan Nesser – når han er allerbedst

Martin Holinek er litteraturprofessor og er i gang med en ny roman til sin forlægger Eugen Bergman. I Håkan Nessers nye Levende og døde i Winsford er det Martins hustru, Maria – en tidligere tv-vært i SVTV, som er jegfortælleren. Efter at Maria og Martin har besøgt den polske professor Soblewski, er det meningen, at ægteparret skal fortsætte til Marokko, hvor Martin skal skrive sin roman færdig. Kort inden dette sker, har Martin under stor mediebevågenhed været anklaget for voldtægt, men han påstår, at han er uskyldig, selvom han indrømmer overfor Maria, at han har bollet ved siden af. Hvad der nu sker, står lidt hen i det dunkle, men så dukker Maria op i det sydlige England, hvor hun ender navnet Maria Andersson lejer sig ind i et lille hus på heden nær byen Winsford. Mens hun søger at slette alle spor fra sit tidligere liv, vandrer hun rundt i naturen sammen med sin hund Castor. På en pub møder hun den lokale Mark Britton, der bor i et hus sammen med sin underlige søn, Jeremy. Maria og Mark begynder at mødes, og det ender med at de går i seng med hinanden. Men hvad er der blevet af Martin? Maria har og læser alle hans dagbogsoptegnelser, der bl.a. rummer en meget dramatisk begivenhed nogle år tidligere. Maria besøger jævnligt en netcafé, hvor hun kan læse både sine egne og Martins mails, og hun opretholder en mailkorrespondence både med deres egne børn og med Martins forlægger, og ingen kan jo se, hvorfra disse mails er afsendt. Maria har også Martins computer, men hun kan ikke finde ud af hans password, så hun kan ikke læse afslutningen på de dramatiske hændelser fra dagbogen.

Til slut forlader Maria England og vender tilbage til Sverige, hvor det er meningen, at Mark Britton skal besøge hende, men der venter hende en gevaldig overraskelse, som naturligvis ikke skal røbes her.

Håkan Nesser har skrevet en formidabel roman om at gøre status og få hold på sit liv, og naturbeskrivelserne fra det engelske hedelandskab er fremragende. Det er en forunderlig blanding af en krimi og en helt almindelig roman, og blandt plotmagere er Håkan Nesser helt i top, og det er han også som velskrivende romanforfatter.

Håkan Nesser: Levende og døde i Winsford. Oversat af Jan Mølgaard. 352 sider. Modtryk

New Yorks slum anno 1845

Tiden er 1845 – stedet er New York. I Lindsay Fayes Gothams guder er hovedpersonen Timothy Wilde, der hidtil har været bartender, netop blevet tilknyttet George Washington Matsells helt nye politikorps – byens første. Timothy begynder sit virke som gadebetjent i byens mest belastede gader omkring Five Points, hvor der er fyldt med ludere og lommetyve. Her løber han ind i en tiårig pige, der kan fortælle om børn, som forsvinder – ofte børn, der har været tilknyttet bydelens bordeller, og i et skovområde nord for 23th Street finder man en massegrav, hvor grusomt tilredte børnelig dukker op. Timothy går i gang med finde ud af, hvem, der står bag de bestialske forbrydelser. Samtidigt får han ikke den store opbakning fra sin chef og fra de øvrige kobberstjerner. Gothams guder er spændende og velskrevet, og den er fyldt af miljø fra et gammelt New York, som man også så det i Caleb Carrs mesterværk Sindssygelægen. En historisk krimi, der varmt kan anbefales.

Lindsay Faye: Gothams guder. Oversat af Eva Eistrup. 374 sider. Klim