ÅRETS BØGER 2011-12 er et subjektivt udpluk af væsentlige bøger fra indeværende sæson. Anbefalinger af bøger, man bør læse og advarsler om at spilde tid på ligegyldige udgivelser. En god måde at være klædt på til den nye bogsæson.
En engageret gennemgang af bogsæsonen
2011-12's udgivelser:
Igen i år kan Bogpusheren tilbyde et foredrag, hvor to erfarne bogfolk giver et overblik over bogsæsonen 2011-12 - specielt rettet mod bibliotekarer og bibliotekernes brugere. Der bliver præsenteret lidt over 100 udgivelser af dansk - og udenlandsk skønlitteratur, krimier, biografier og udvalgte fagbøger. Den meget personlige gennemgang omhandler også tendenser og temaer i årets produktion og de enkelte titler set i lyset af det øvrige forfatterskab. Foredragene bliver løbende opdateret.
Vi kommer gerne såvel om aftenen som i dagtimerne, og gennemgangen varer mellem 2½ og 5 timer med indlagte pauser alt efter behov.
Vi har netop afsluttet anden sæson med foredrag bl.a. på bibliotekerne i Odense, Gribskov Kommune, Herning, Randers, Guldborg Kommune, Rødovre, Slagelse og Haslev - og vi er netop gået i gang med forårssæsonen. Flere har allerede nu reserveret datoer til nye foredrag i efteråret 2012.
Normalt optræder vi sammen – men der kan også laves individuelle aftaler.
Jannik Lunn er journalist på branchebladet BogMarkedet siden 1999, inden da over 30 års erfaring fra diverse forlag. Har rejst land og rige rundt et par gange om året og solgt bøger til landets boghandlere. Arbejder hver anden lørdag og i travle perioder hos sin hustru Marianne Withen i hendes boghandel, Boghandleren Godthåbsvej på Frederiksberg. Har holdt foredrag for flere af de store boghandlerkæders medarbejdere om sæsonens bøger og været koordinator ved større forfatterarrangementer. Var i 12 år (1991-2003) formand for BoghandlerKlubben og laurbærkransede i den periode 12 forfattere.
Kåre V. Poulsen er cand. mag i litteraturvidenskab og visuel kommunikation. Redaktør på DR Kultur, hvor han siden 1999 har lavet kultur- og litteraturformidling. Har en fortid på bl.a. DR2s Bestseller og P1s Alfabet. Kåre V. Poulsen er netop nu bestyrer af bl.a. DRs Bogklubber og DR Romanprisen. Han har vundet internationale priser for DRs Fantastiske fortællinger og kortfilmen Tænk hvis tiden gik baglæns.
Send en mail til jannik@bogpusheren.dk og få et tilbud eller ring til os: Kåre V. Poulsen (23 23 86 76) eller Jannik Lunn (21 80 17 99).
Jannik Lunn optræder også med foredraget:
HUMOR I BØGERNES VERDEN - om frivillig og ufrivillig komik - om forfattere, boghandlere, forlæggere, anmeldere, bogkøbere og andre særlinge fra bøgernes verden.

